

|
|||
Volkmar Sippel, 45 år, er ny ledende overlæge på Psykiatrisk Afdeling Haderslev-Augustenborg. Han kommer fra en stilling som klinisk direktør på Psykiatrisches Zentrum Rickling i Schleswig Holstein, Tyskland. Volkmar Sippel har gennem en årrække arbejdet som speciallæge og klinikchef med fokus på psykiatri og psykoterapi - blandt andet på psykiatriske afdelinger i London og i Hamburg.
Volkmar Sippel vil som afdelingsledelse danne par med oversygeplejerske Kirsten Christensen, der har været leder af Psykiatrisk Afdeling Haderslev-Augustenborg siden januar 2011.
I forbindelse med jobskiftet flytter Volkmar Sippel til Sønderjylland, og han vil sideløbende med arbejdet modtage intensiv sprogundervisning.
Psykiatrisk Afdeling Haderslev-Augustenborg er her og nu placeret to steder, som navnet antyder. Men i 2014 samles medarbejdere og patienter i nybyggeri i Aabenraa i forbindelse med det nye akutsygehus.
Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt | Tilgængelighedserklæring