

|
|||
- Vi er rigtig meget lov og fag i psykiatrien. Men vi har ikke særligt meget fokus på det etiske i forhold til patienter, pårørende, kommuner, osv. Og det er ofte her, at konflikterne i vores arbejde opstår.
Derfor ser jeg gerne, at etik kommer til at sidde på rygraden. Det er min helt overordnede vision. Sådan siger Henriette Bruun, nyvalgt formand for Klinisk Etisk Komite i Psykiatrien i Region Syddanmark i komiteens årsrapport for perioen 2012-13.
Henriette Bruun arbejder til dagligt som afdelingslæge hos ”Tidlig Interventionsteam, som hører til Psykiatrisk Afdeling i Odense.
Hun kan se tilbage på et spændende år i komiteen, hvor 13 dilemmaer har været til behandling.
Ny formand og nye medlemmer
Året bragte udover et skifte i formandsstolen også to ny medlemmer til at deltage i komiteens arbejde.
Sygeplejerske Kirsten Hansen har fået sæde som pårørenderepræsentant i komiteen og sygeplejerske Mette Hartmann Nielsen er komiteens første patientrepræsentant.
- Jeg har i den grad oplevet stigmatisering på egen krop. Da jeg blev raskmeldt, ville jeg gerne i arbejde igen, men det har været langt sværere end forventet, fortæller Mette Hartmann Nielsen blandt andet i rapporten.
Dilemmaerne, som har været til behandling, afspejler både den geografiske og faglige diversitet, der er i Psykiatrisygehuset som helhed og blandt komiteens medlemmer.
Klinisk Etisk Komite arbejder også ud fra psykiatrisygehusets overordnede målsætninger — herunder afstigmatisering og forebyggelse af tvang i psykiatrien.
Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt | Tilgængelighedserklæring