

|
|||
"Vi bør have noget glas i væggen, så vi kan se i gennem". "Gangen bliver for lang og snæver - der er for langt op til de andre medarbejdere". "Der er for lidt overblik".
Medarbejdere testede 19. juni 2014 de mest afgørende funktioner af i den kommende psykiatriske afdeling i Vejle. Funktionerne var lavet i fuldskala 1:1 modeller og opstillet hos Syddanske Sundhedsinnovation i Odense.
I virkelighedsnære omgivelser agerede medarbejdere sig selv og brugere og gennemspillede en række forskellige scenarier og situationer fra hverdagen i en psykiatrisk afdeling. Tekst: Syddansk Sundhedsinnovation. Foto: Hanne Kopp
Psykiatrien i Region Syddanmark samler de psykiatriske funktioner i Kolding og Vejle i én psykiatrisk afdeling i Vejle, der bygges som et offentlig-privat partnerskab. Byggeriet skal stå klar i 2017, men forberedelserne er allerede i fuld gang.
For at sikre optimalt byggeri af den kommende psykiatriske afdeling, testes en række rum. Over to dage, den 5. maj og den 19. juni 2014, testede medarbejdere fra psykiatrisygehuset - sygeplejersker, læger, sundhedsassistenter og rengøringspersonale, de kommende rumfordelinger i psykiatriafdelingen i Vejle.
I de virkelighedsnære omgivelser agerede medarbejdere sig selv og brugere og gennemspillede en række forskellige scenarier og situationer fra hverdagen i en psykiatrisk afdeling. De kunne dermed pege på behov og forslag til forbedringer i forhold til rummenes funktion, sikkerhed og ikke mindst patientoplevelse, til gavn for de psykisk syge og medarbejderne.
Syddansk Sundhedsinnovation, Forskerparken, Odense, havde bygget 1:1 fuldskalamodeller af rummene med et samlet omfang på omkring 400 kvm.
Brugerinddragelse giver viden og indsigt
Brugerprocesser belyser dilemmaer, fordele og ulemper ved en bestemt indretning eller rumfordeling med en langt højere detaljeringsgrad end ved blot at kommentere på en plantegning eller et rumskema. Ved at opbygge og teste eksempelvis konkrete rum, får man mulighed for at synliggøre den ’tavse’ viden, som medarbejderne har omkring deres arbejdsprocesser. Man får på en betydeligt mere virkelighedsnær måde indsigt i de eventuelle sikkerhedsmæssige udfordringer i form af blinde vinkler, uhensigtsmæssig placering af installationer m.m. Og man kan skabe bedre løsninger på stedet – sammen med brugerne.
Ved workshoppen deltog også arkitektteamet i Team OPP, der står for opførelse og drift af den nye psykiatriafdeling i Vejle, og projektansvarlige fra Region Syddanmark og Syddansk Sundhedsinnovation.
Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt | Tilgængelighedserklæring