

|
|||
Jindong Ding Petersen, som er ph.d-studerende ved Syddansk Universitet, er blevet udtaget til at tage til International Student Research Forum i Beijing sammen med 9 andre ph-d studerende fra SDU.
Hun deltager med sit ph.d-projekt om sammenhæng mellem demens og ulykker, som hun forsker i i samarbejde med SDU og Psykiatrien i Region Syddanmark Kolding-Vejle.
Jindong Ding Petersen er den eneste ph.d-studerende, der er blevet udvalgt fra psykiatrien til at deltage i konferencen i Beijing.
Konferencen er et sted, hvor studerende mødes og udveksler erfaring og viden.
Jindong Ding Petersen er uddannet både i Danmark, ved Institut for Folkesundhed i Esbjerg, samt på Harvard i USA.
Hendes forskningsprojekt undersøger sammenhængen mellem ulykker blandt ældre og demens.
Hun vil undersøge, om ulykker i højere grad rammer demente ældre, samt om medicin med beroligende midler som sovemedicin kan have indflydelse for risikoen for ulykker blandt demente ældre.
Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt | Tilgængelighedserklæring