Når vi bliver afmægtige...
Når vores faglighed ikke slår til, bliver vi afmægtige og risikerer at ty til en hård tone, et negativt sprog eller direkte forråelse. Det mener cand. psyk. Dorthe Birkmose.
Torsdag 18. august besøgte hun Psykiatrien i Region Syddanmark, hvor hun overfor godt 100 psykiatrimedarbejdere på Comwell i Middelfart lagde ud med at sige: At nu ville hun fortælle noget, som de bestemt ikke ville bryde sig om.
Foredrag ved cand. psyk. Dorthe Birkmose om forråelse i psykiatrien. 100 medarbejdere fra Psykiatrien i Region Syddanmark var mødt frem til Comwell Middelfart 18. august 2016. Tekst og fotos: Hanne Kopp
Selv den bedste medarbejder
Forråelse og hårdhed kan nemlig opstå, når medarbejdere bliver pressede. Og det kan ske for selv den bedste. Birkmose kom med flere eksempler fra egen erfaring, bl.a. om en medarbejder på et socialt botilbud for hjerneskadede borgere, som i afmægtighed slog en ung beboer i ansigtet. Hun var alene på vagt, og i en tilspidset situation gør hun det, som hun aldrig troede kunne ske for hende.
Forråelse er vaner og kultur
Stærkt rystet fortæller den pågældende medarbejder det til hendes kolleger. Hvor overrasket og hvor bange hun blev for sig selv. Birkmoses pointe er her, at det netop er vigtigt, at man tør tale om det og at man siger tingene, som de er. Det farligste er netop fortielse - at man går rundt med afmægtigheden, at man ikke taler om den - for så er det, at den kan vokse til forråelse og afstumpethed. Een gang kan pludselig blive til mange gange. Og så bliver den kultur:
Stærkt rystet fortæller den pågældende medarbejder det til hendes kolleger. Hvor overrasket og hvor bange hun blev for sig selv. Birkmoses pointe er her, at det netop er vigtigt, at man tør tale om det og at man siger tingene, som de er. Det farligste er netop fortielse - at man går rundt med afmægtigheden, at man ikke taler om den - for så er det, at den kan vokse til forråelse og afstumpethed. Een gang kan pludselig blive til mange gange. Og så bliver den kultur:
- Forråelse sidder i væggene. Den er kultur og vaner - måden man taler til hinanden på. Måden man taler til patienterne på, eller som man taler OM patienterne, når de ikke er tilstede. Handlinger, som ikke er gode, men som man begynder at finde undskyldninger for.
Tvang er afmagt
Når afmægtigheden kommer og forråelsen opstår, sker der ofte det, at man går i forsvar - og finder på undskyldninger for, hvorfor man gjorde det, man gjorde. Det er fx det, der sker ved tvang, mener Dorthe Birkmose.
Når afmægtigheden kommer og forråelsen opstår, sker der ofte det, at man går i forsvar - og finder på undskyldninger for, hvorfor man gjorde det, man gjorde. Det er fx det, der sker ved tvang, mener Dorthe Birkmose.
Tvang er i virkeligheden en form for afmagt. Ens faglighed slipper op - man ved ikke, hvad man skal gøre - og man tyr til tvang. Bagefter forsvarer man handlingen ved, at der ikke var andre alternativer. "Vi har prøvet alt". "Der er intet, der virker". "Patienten er sådan og sådan". osv.
Vær ulydig og tal om tingene
Negativ sprogbrug er slemt, men Birkmose mener, at det positive sprogbrug faktisk kan være noget af det værste. Når vi forsøger at pakke dårlige budskaber pænt ind. Her nævnte hun bl.a. ord som rehabillitering, recovery, selvhjulpenhed, inklusion, robusthed - ord som er udtryk for, at sårbare mennesker kan blive raske igen og leve et normalt liv - men hvor det i virkeligheden handler om effektivitet, nedskæringer og om at man er overladt til sig selv. At man skal tage sammen.
Negativ sprogbrug er slemt, men Birkmose mener, at det positive sprogbrug faktisk kan være noget af det værste. Når vi forsøger at pakke dårlige budskaber pænt ind. Her nævnte hun bl.a. ord som rehabillitering, recovery, selvhjulpenhed, inklusion, robusthed - ord som er udtryk for, at sårbare mennesker kan blive raske igen og leve et normalt liv - men hvor det i virkeligheden handler om effektivitet, nedskæringer og om at man er overladt til sig selv. At man skal tage sammen.
Birkmoses pointe var sluttelig, at man som medarbejder skal kalde ordene for det, de i virkeligheden er, at man skal være kritisk og reflekterende, og at man som enkeltperson gerne må være ulydig overfor gruppen. Hvis man mener, at noget er forkert, og at der handles forkert i en afdeling, tales dårligt om andre etc. Så har man pligt til at sætte en stopper for det. Man må gerne stille spørgsmål og undre sig.
- Brug et fagligt, nuanceret og kritisk sprogbrug. Den sunde magtfølelse, vi kan opleve som omsorgsperson, det er, når vi hjælper et andet menneske. Når vi rent faktisk kan mærke, at de trives.
Et panel med repræsentanter fra Klinisk Etisk Komite sad klar til at diskutere etiske dilemmaer fra dagligdagen på afdelingerne. Fra venstre: patient og EN-AF-OS ambassadør Dorthe Randi Schmidt, filosof Signe Guldhammer Lystbæk, Afdelingsleder og jurist fra Afdeling for Traume- og Torturoverlevere Ulla Wernberg-Møller og overlæge Maria Guala fra Psykiatrisk Afdeling Odense. Klinisk Etisk Komite kan altid kontaktes, hvis man står i en situation med flere dilemmaer. Skriv til sgl@rsyd.dk.
Deltagerne skulle tale om dilemmaer fra deres egen dagligdag.
Interview med deltagerne: Kan I genkende forråelse og afmagt?
Forråelse kan skyldes mangel på ressourcer
Karin Birch Lange, formand for Bedre Psykiatri i Vejle
-Jeg har forståelse for, at man kan komme til at virke mere rå og hårdhændet, end det var tilsigtet. Vi er jo kun mennesker, men alligevel er det skrækkeligt, når det sker, og det skal selvfølgelig undgås. Ofte handler det om mangel på ressourcer – at medarbejderne bliver pressede. Netop det med ressourcer skal råbes så højt, at også politikerne inde på Christiansborg kan høre det. Jeg vil da også sige, at generelt skal der være mere åbenhed – vi skal tale om og reflektere over det, vi gør og siger - og i rigtig mange tilfælde kan de pårørende bidrage. Vi er dem, der kender vores pårørende bedst.
Godt at reflektere over ens handlinger
Lizette og Lea fra Psykiatrisk Afdeling Odense, begge ergoterapeuter
-Vi kan sagtens genkende noget af det, Birkmose siger. Fx sidder jeg da og tænker på, om alt det vi gør, nu også er det rigtige for den enkelte patient. Vi er begge ergoterapeuter og kommer med mange forslag til, hvad vi synes, der er godt for patienten – sanseintegration, fysiske og afledende aktiviteter osv. Der er faktisk mange ting, vi lægger ned over dem, og som vi siger, de bør gøre. Og det er helt klart sundt at reflektere over, hvad vi gør – og altid huske at spørge patienten.
DR Trekanten tog emnet op
DR Trekanten bragte om morgenen flere indslag om emnet forråelse – der var interview med cand. psyk. Dorthe Birkmose, Henriette Bruun, formand for klinisk etisk komite – samt et interview med Lotte Thaysen fra Kolding, der som sygeplejerske har oplevet flere situationer, hvor hun efterfølgende har fortrudt sin behandling af patienterne.
Hør radio indslagene her:
http://www.dr.dk/radio/ondemand/p4trekanten/p4-morgen-2016-08-18-06-05-3#!/01:10:44
http://www.dr.dk/radio/ondemand/p4trekanten/p4-morgen-2016-08-18-06-05-3#!/26:20
http://www.dr.dk/radio/ondemand/p4trekanten/p4-morgen-2016-08-18-06-05-3#!/01:36:47
http://www.dr.dk/radio/ondemand/p4trekanten/p4-morgen-2016-08-18-06-05-3#!/26:20
Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt