Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


10 firmaer skal bygge nyt sundhedshus

Når byggeriet af Haderslev Sundhedscenter til foråret går i gang, vil der være 10 firmaer, der kommer til at tage del i arbejdet – heriblandt flere lokale. Sundhedscentret, der er et fælles projekt mellem Psykiatrien i Region Syddanmark og Haderslev Kommune, skal efter planen indvies i sommeren 2018.


Der har været afholdt licitation på håndværkerydelserne og resultatet på de 49,8 mio. kr. ligger, når der er afsat midler til vinterforanstaltninger og uforudsete udgifter, inden for budgettet.

 

Haderslev Sundhedscenter
 
Billede af Haderslev Sundhedscenter - foto til download


Det samlede pris for byggeriet er 76 mio. kr. Udover ovenstående udgifter er der afsat midler til totalrådgiver og arkitekt, bygherreleverancer og køb af grunden Clausensvej 3-5 i Haderslev.


Følgende håndværkere har fået entreprisen:
Råhus entreprisen  Bo Michelsen A/S, Tønder
Murer entreprisen  Bo Michelsen A/S, Tønder
Tømrerentreprisen  Kraftman A/S, Aabenraa
Snedkerentreprisen  N.C. Jensens Maskinfabrik A/S, Haderslev
Malerentreprisen  Matthiesen ApS, Vojens
Inventarentreprisen  Cawo A/S, Haderslev
VVS Entreprisen  Aage Jørgensen VVS A/S, Haderslev
Ventilationsentreprisen  GK Danmark A/S, Odense
Gulventreprisen  DR Gulve ApS, Silkeborg
El-Entreprisen   Wicotec Kirkebjerg, Taastrup
Landskab- og belægningsentreprisen Chr. Johannsen A/S, Rødekro

Formanden for Udvalget for Sundhed og Forebyggelse i Haderslev, Preben Holmberg ser frem til, at byggeriet går i gang. 
-Det er dejligt, at vi nu kan tage et skridt videre i den gode proces sammen med regionen. Selvom det ikke er et mål i sig selv, så er det samtidig en glæde, at udbuddet giver så mange lokale håndværkere del i arbejdet. Sundhedshuset bliver en fantastisk mulighed for borgerne for at møde mange af kommunens og regionens sundhedstiltag under ét tag, siger udvalgsformanden.


Tæt samarbejde under samme tag
Psykiatri- og socialudvalgsformand i Region Syddanmark, Thies Mathiasen, hilser også bofællesskabet velkommen:
-Samarbejdet mellem region og kommune og det at vi skal bo under samme tag, kommer til at betyde meget for patientens oplevelse af et sammenhængende forløb. Vi kan levere et tilbud tæt på borgeren og give den støtte den enkelte borger har brug for. Den faglige gevinst bliver, at vi nemmere kan understøtte det tværsektorielle samarbejde - det der nogle gange kan være svært, når vi er to systemer. Det glidende og tætte samarbejde er netop vigtigt for patientens behandling og oplevelse, siger Thies Mathiasen.


I løbet af vinteren vil grunden blive ryddet for den beplantning, der skal væk, før byggeriet kan gå i gang til marts 2017.


Huset vil ved sin indvielse rumme mangeartede tilbud til mental sundhed, bl.a. lokalpsykiatri, socialpsykiatri, misbrugsbehandling samt jobcenter. Huset vil også have træningssale og en privat lægeklinik. 


Herudover skal centret tiltrække foreninger, institutioner m.v. der tilbyder sundhedsfremmende tilbud. Det kunne fx. være patientforeninger, yoga-hold, det nærliggende botilbuds idrætstilbud, personaleaktiviteter, og meget mere.


Det er KPF Arkitekterne AS som totalrådgiver, der sammen med DRIAS ingeniører A/S og Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S som underrådgiver, skal tegne det nye sundhedscenter.


Huset bliver 5200 kvadratmeter stort.



Yderligere oplysninger fås hos:
  • Formand for Voksenudvalget, Haderslev Kommune, Preben Holmberg, telefon 24 44 40 55 Direktør for Voksen- og Sundhedsservice, Haderslev Kommune, Charlotte Scheppan, telefon 51 21 31 64.
  • Psykiatri- og socialudvalgsformand Thies Mathiasen, Region Syddanmark, mobil 40 40 77 46
  • Sygeplejefaglig direktør Ole Ryttov, Psykiatrien i Region Syddanmark, mobil 2920 4803

Siden er sidst opdateret 19-9-2016



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt