Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden


Psykiatrien i Region SyddanmarkpilOM OSpilPressepilPressemeddelelserpilJuni 2017pilPsykiatrien i Region Syddanmark har knækket koden på bæltetvang

Psykiatrien i Region Syddanmark har knækket koden på bæltetvang

Tallene taler deres tydelige sprog. 250 dage uden brug af bælter på vores bæltefri afsnit i Aabenraa og 316 dage uden brug af bælter på sygehusets lignende afsnit i Esbjerg viser, at både medarbejdere og afdelingsledelser ved, hvad der skal til for at behandle alvorligt psykisk syge patienter uden brug af bæltefiksering.

Tallene fra Esbjerg og Aabenraa er samtidig udtryk for en generel tendens på tværs af afdelingerne i hele psykiatrisygehuset og et resultat af en målrettet, årelang indsats for nedbringe brug af tvang.

Psykiatrien i Region Syddanmark har siden 2015 deltaget i et satspuljeprojekt med bæltefri afsnit i Aabenraa. Sideløbende hermed har Psykiatrisk Afdeling Esbjerg kørt et lignende projekt. Og afsnittene i de to afdelinger fungerer i dag i praksis uden brug af bælter.

Lægefaglig direktør ved Psykiatrien i Region Syddanmark, Anders Meinert Pedersen redegør i interviewet her for indsatsen og slår fast at arbejdet med at nedbringe tvang nu er rigtig godt i gang.

Der er stadig mange ting som skal være bedre herunder anvendelse af tvangsmedicinering og – indlæggelse.

Regeringen og Danske Regioner indgik i 2014 en aftale om at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien. Målet er at halvere brugen af bæltefikseringer frem mod 2020. Psykiatrien i Region Syddanmark har sat sig det mål at halvere tvang inden udgangen af 2019.



yderligere oplysninger fås hos:
  • lægefaglig direktør Anders Meinert Pedersen, tlf: 9944 4802

Siden er sidst opdateret 7-7-2017



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt | Tilgængelighedserklæring