Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Psykiatrien i Region SyddanmarkpilOM OSpilPressepilPressemeddelelserpilFebruar 2018pil500 dage uden brug af bæltefiksering på bæltefrit afsnit i Aabenraa

500 dage uden brug af bæltefiksering på bæltefrit afsnit i Aabenraa

I dag er det 500 dage siden, at en patient har været tvangsfikseret på bæltefrit afsnit på Psykiatrisk Afdeling Aabenraa.

Afsnit 61 i Aabenraa rummer 15 senge. Der kan monteres bælter til tvangsfiksering på dem alle. Men på afsnittet er det efterhånden halvandet år siden, at den sidste patient blev lagt i bælte.

- Det er et resultat af mere end tre års intensivt arbejde i forhold til at undgå bæltefiksering. Vi har gang i et forebyggende arbejde på næsten alle tænkelige niveauer, fortæller ledende overlæge på Psykiatrisk Afdeling Aabenraa, Lene Høgh.

Arbejdet med at reducere brug af bælter og anden tvang har siden projektstarten foregået på to afsnit i afdelingen. På naboafsnittet har der været en enkelt bæltefiksering i perioden. Og i dag er hele den voksenpsykiatriske afdeling i Aabenraa omfattet af den bæltefri tilgang.

At arbejde med en bæltefri tilgang kræver et stort ledelsesmæssigt fokus og efteruddannelse af medarbejderne. Og patienterne er glade for de mange kræfter, der bliver lagt i arbejdet. Målgruppen i projektet er alle patienter fra 20 til 69 år med alle typer indlæggelseskrævende psykiatriske problemstillinger i optageområdet, Haderslev og Tønder kommuner.

- Der er en høj grad af taknemmelighed for medarbejdernes måde at være på det hører vi bl.a. fra patienter, der tidligere har oplevet at være bæltefikseret, siger Lene Høgh.

- For mig at se handler det om, at vi kan undgå at bæltefiksere, hvis vi arbejder med forebyggende metoder. Der vil altid være noget man kan gøre bedre. Den bæltefri behandlingstilgang betyder samtidig reduktion af andre typer tvang som fx tvangstilbageholdelse og beroligende medicin med tvang. Og bare det at patienterne kan lide at være i afdelingen gør, at vi undgår at bruge tvang patienterne, siger Lene Høgh.

Psykiatrien i Region Syddanmark har siden 2015 deltaget i et satspuljeprojekt med bæltefri afsnit i Aabenraa og Esbjerg. Baggrunden for det målrettede arbejde med at nedbringe tvang er, at Danske Regioner og regeringen i 2014 indgik en aftale om at halvere brugen af tvang i psykiatrien til og med år 2020.

Psykiatrien i Region Syddanmark anvender i dag bæltefri tilgang på alle afdelinger.

Varighed: 1:41

Fakta om bæltefiksering

  • Anvendelse af bæltefiksering reguleres af Psykiatriloven, der angiver under hvilke omstændigheder bæltefiskering og andre former for tvang må finde sted i psykiatrien.
  • Anvendelse af bæltefiksering og andre tvangsforanstaltninger skal noteres i patientens journal.
  • Patienter, som er bæltefikserede, ligger på enestue med fast vagt.

Yderligere oplysninger

 Ledende overlæge Lene Høgh tlf: 51 41 51 18




Siden er sidst opdateret 27-3-2018



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt