Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Behandlingskæden

Enheden er en specialistenhed, som yder behandling til selvmordstruede børn og unge. Som en del af behandlingen samarbejdes der med kommunale myndigheder gennem Behandlingskæden.

Kommunerne er første led

Behandlingskædens ide er, at kommunerne selv skal udpege en kontaktperson og etablere et fagligt team og dermed udnytte alle kommunens ressourcer og eksperter i indsatsen over for de unge. Såfremt kommunens ekspertise ikke slår til, kan man uden ventetid få tilført de nødvendige specialer i form af støtte fra Team for selvmordstruede børn og unge samt andre dele af behandlingssystemet.

Kommunerne kan få støtte til at etablere og efteruddanne de kommunale led i behandlingskæden således, at indsatsen over for børn og unge kan iværksættes hurtigere og mere professionelt.

Generel organisering

Beskrivelse af behandlingskæden

Behandlingskæden er et samarbejde mellem afdelinger i kommunal- og sundhedsektoren, der skal sikre en hurtig og kvalificeret hjælp til selvmordstruede børn og unge op til 18 år.
Behandlingskæden er udviklet af Center for Selvmordsforebyggelse – Børne- og Ungdomspsykiatri Odense og videreudvikles og vedligeholdes i samarbejde med kommunerne i Region Syddanmark.

Grunden til behovet for tværsektorielt samarbejde om selvmordstruede børn og unge er, at der ofte er tale om komplekse problemstillinger, hvorved det bliver både en socialopgave og sygehusopgave med mange aktører.


Siden er sidst opdateret 7-3-2018
BU - Sekretariat & Service



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt