Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Borgermøde om Retspsykiatri Syddanmark

Torsdag den 7. juni klokken 19-21 inviterer Psykiatrien i Region Syddanmark til et borgermøde om retspsykiatrien i Middelfart. Mødet arrangeres på grund af udvidelsen af Retspsykiatri Syddanmark.
 

I sommeren 2014 tog Region Syddanmark 70 retspsykiatriske pladser i brug i Middelfart for at samle ekspertise og patienter i Retspsykiatri Syddanmark.

Siden har antallet af patienter med en retspsykiatrisk foranstaltning været stigende, og derfor er det blevet besluttet at udvide antallet af retspsykiatriske døgnpladser i Middelfart med yderligere 14.

Det er baggrundren for, at psykiatrisygehuset torsdag den 7. juni inviterer Middelfarts borgere, politikere og andre interessenter indenfor på Psykiatrisk Afdeling Middelfart til et borgermøde, der varer fra klokken 19-21 og skal gøre de fremmødte klogere på retspsykiatrien.
 

Derudover er det psykiatrisygehusets ønske at imødekomme de bekymringer, der kan opstå, når patienter forlader afdelingen uden tilladelse. Og i forlængelse af det fortælle om de tiltag, der gøres for at undgå det.
 

I løbet af aftenen vil der være velkomst ved formanden for regionens psykiatri- og socialudvalget Thies Mathiesen, flere oplæg fra psykiatrisygehuset og en dialog, hvor de fremmødte for mulighed for at få svar på eventuelle spørgsmål. Endelig vil der være rundvisning i det nye afsnit, der skal huse de kommende 14 retspsykiatriske døgnpladser.
 

Pressen er velkommen til at deltage i arrangementet.
 

Den udsendte invitation kan læses her



yderligere oplysninger fås hos:
  • Charlotte Rosenkrantz Josefsen, Administrerende sygehusdirektør i Psykiatrien i Region Syddanmark: 9944 4801

Siden er sidst opdateret 30-5-2018



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt