Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Psykiatrien i Region SyddanmarkpilOM OSpilPressepilPressemeddelelserpilOktober 2018pilSchweizisk topforsker adjungeret Børne- og Ungdomspsykiatrisk Forskningsenhed i Odense

Schweizisk topforsker adjungeret Børne- og Ungdomspsykiatrisk Forskningsenhed i Odense

Torsdag d. 4. oktober holdt professor Hans–Christoph Steinhausen sin tiltrædelsesforelæsning om “Langtidsvirkninger af psykisk sygdom opstået i barndom og ungdom” i Emil Aarestrup auditoriet på Odense Universitetshospital.

Professor Steinhausen er hermed tiltrådt som adjungeret Børne og Ungdomspsykiatrisk Forskningsenhed i Odense, hvor han bl.a. skal bidrage til opbygning af elitecenter i udviklings-psykopatologi, et område som han har interesseret sig indgående for gennem sin lange forskningskarriere.

Hans–Christoph Steinhausen har allerede virket adskillige år i Danmark og har tidligere været tilknyttet universiteterne i Aalborg og København.

- Vi har fået en stor kapacitet og inspirator med ind i vores videnskabelige arbejde, og det kan vi mærke allerede nu, fortæller professor, forsker og specialeansvarlig ved Børne og Ungdomspsykiatrisk Forskningsenhed i Odense overlæge Niels Bilenberg og uddyber:

- Hvis man skulle rangerer europæiske forskere i børne- og ungepsykiatri ville Hans–Christoph Steinhausen være blandt de 10 øverste. Det er der ingen tvivl om.

Psykiatrien i Region Syddanmark arbejder målrettet på at styrke internationaliseringen af forskningsarbejdet i psykiatrien generelt. Steinhausens adjungering ses som et betydeligt bidrag til den udvikling.

- Vi kommer til at trække på hans omfangsrige netværk, der rækker ud i hele verden, og vi er selvfølgeligt også også meget interesserede i hans mangeårige erfaring i register- og kohorteforskning.

Klik her for at se i fuld skærm
Hans–Christoph Steinhausen

Professor Hans–Christoph Steinhausen og professor og specialeansvarlig overlæge Niels Bilenberg 
 

Hans–Christoph Steinhausen har til dato bidraget til flere end 50 bøger og 650 videnskabelige artikler og derved sat et solidt fingeraftryk på forskningslitteraturen om børne- og ungdomspsykiatri i den Europa og Nordamerika.

Curriculum vitae (pdf)

Kontakt

Niels Bilenberg: 99 44 86 83




Siden er sidst opdateret 5-10-2018



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt | Tilgængelighedserklæring