Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Din læge kan hjælpe dig i behandling

Din læge er din indgang til behandling

Din læge kan hjælpe dig i behandling. Lægen kan behandle lette tilfælde af fx angst, stress og depression. Du kan få tilbud om en eller flere samtaler og/eller medicin.

Forbered dig

På dit sundhedskort kan du se, hvad din læge hedder og finde lægehusets telefonnummer. Tag sundhedskortet med, når du tager til lægen. Lægen vil typisk starte med at spørge dig, hvordan du har det og hvorfor du er kommet. Har du overskud til det, kan du gøre dig nogle tanker om dine problemer. Lægen kan stille spørgsmål som:

  • Sker der noget i dit liv, som kan medvirke til, at du har det dårligt?
  • Hvad er dit største problem lige nu?
  • Hvordan har du det, når det er værst?
  • Hvor ofte har du det sådan?
  • Hvor længe har dine problemer stået på?
  • Hvordan påvirker dine problemer dig i din hverdag?
  • Har du familie eller andre, der støtter op om dig?

Henvisning til anden behandling

I nogle tilfælde kan lægen henvise dig til samtaleterapi hos en privat psykolog med tilskud fra det offentlige.

Ud fra en vurdering af dit behov for behandling, kan lægen også henvise dig til en samtale i den nærmeste lokalpsykiatri.

Kontakt din læge, hvis du får det værre – eller bedre – mens du venter på at komme til samtale.


Siden er sidst opdateret 9-7-2019



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt