Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Psykiatrien i Region SyddanmarkpilOM OSpilPressepilPressemeddelelserpilJanuar 2019pilPsykisk krisehjælp tilbydes borgere, der enten selv eller som pårørende er påvirket af togulykken

Psykisk krisehjælp tilbydes borgere, der enten selv eller som pårørende er påvirket af togulykken

Psykiatrien i Region Syddanmark tilbyder krisehjælp til ramte borgere, der var involveret i togulykken den 2. januar på Storebæltsbroen. Hjælpen foregår telefonisk og gives også til pårørende.
 

Mange personer er påvirket af den tragiske togulykke på Storebæltsbroen, der onsdag den 2. januar resulterede i otte dræbte og 16 fysisk sårede. Antallet af personer, der er psykisk ramte af ulykken, formodes at være svarende til ulykkens omfang.

I forbindelse med togulykken på Storebælt blev der tilbudt psykosocial støtte og krisestøtte på evakueringscenteret i Nyborg, men nogle kan have brug for yderligere hjælp, hvilket kan ske via egen læge eller telefonisk kontakt til Psykiatrien i Region Syddanmark.

Psykiatrien i Region Syddanmark tilbyder i denne helt ekstraordinære situation krisehjælp til borgere, der er påvirket af ulykken, ved enten selv at have været en del af den eller som pårørende til en, der var ombord på toget onsdag morgen.

Fra i dag og til og med søndag den 6. januar kan man kontakte Psykiatrisk Akutmodtagelse (PAM) i Odense via telefon 99 44 91 40. Her vil der være mulighed for at få råd og vejledning i, hvordan de psykiske eftervirkninger håndteres, og hvis der skønnes at være behov for det, kan der aftales en samtale i PAM.



yderligere oplysninger fås hos:
  • Ole Ryttov, Sygeplejefaglig direktør, Psykiatrien i Region Syddanmark: 9944 4803

Siden er sidst opdateret 3-1-2019



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt