Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Koordinerende sparringsteam

Der etableres 4 koordinerende sparringsteam, der har ansvaret for hvert sit geografiske område af regionen. Med samtykke fra forældrene kan der bringes sager ind til drøftelse.

Sparringsteamene holder møder mindst en gang i måneden, og møderne foregår på et af regionens Børne- og Ungdomspsykiatriske ambulatorier:

 

  • Odense, J. B. Winsløws Vej 16/28b, 5000 Odense
  • Vejle, Nordbanen 5, 7100 Vejle
  • Esbjerg, Gl Vardevej 101, 6715 Esbjerg
  • Aabenraa, Kresten Philipsensvej 15, 6200 Aabenraa
Fremskudt funktion sparringsteams med opdelingen af fyn

Medlemmer

I sparringsteamet sidder der fast følgende medlemmer:

  • Kommunale PPR-psykologer
  • 1-3 regionale sundhedsfaglige medarbejdere
  • En regional psykiatrifaglig projektkonsulent
  • En kommunal socialfaglig projektkonsulent

Yderligere deltagere

Til de enkelte møder i sparringsteamet kan der tilknyttes deltagere, som har tilknytning og kendskab til barnet/den unge. Ligeledes kan barnet/den unge selv eller forældrene samt pårørende deltage.

 

Indsendelse af sager

I de enkelte kommuner er det PPR-psykologen, der modtager en sag fra øvrige kommunale medarbejdere. Det kan eksempelvis være lærere, socialrådgivere eller familiebehandlere. Sagen kan også komme fra en regional medarbejder eller den praktiserende læge.

Indsendelse af en sag foregår via PPR i kommunerne eller en af de 8 regionale medarbejdere.

 

Efter mødet

Der udarbejdes altid et mødereferat, der efterfølgende udleveres til forældrene samt den unge, hvis han eller hun er fyldt 15 år.

Det koordinerende sparringsteam rådgiver om det videre forløb og kan vurdere, at barnet eller den unge har bedst gavn af en indsats kommunalt eller i nærmiljøet. Det kan også være, at vurderingen er, at der skal en henvisning til udredning i psykiatrien for den bedste hjælp. I sidste ende er det den enkelte kommune eller psykiatrien, der træffer den endelige beslutning.

Hvis psykiatrisygehuset indgår i de direkte indsatser, bliver der udarbejdet en fælles plan for den enkelte. I planen beskrives der hvilke indsatser, som henholdsvis psykiatrien og kommunen skal levere.

 


Siden er sidst opdateret 3-5-2019
Administrationen, Ledelsessekretariatet



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt