Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Ny chefkonsulent til forskerstøtte

Med ny status som Syddansk Universitetshospital øger Psykiatrien i Region Syddanmark forskningsindsatsen. Psykiatrisygehuset har ansat Olaf Svenningsen som ny chefkonsulent til forskerstøtte. Han har mere end 20 års erfaring med forskningsstøtte fra både ind- og udland.

I stillingen som chefkonsulent skal Olaf Svenningsen udvikle forskningsområdet i psykiatrisygehuset. Det indebærer en øget fokus på at få forskningen ud på alle psykiatriske afdelinger i regionen.

- Jeg skal være med til at udvikle forskningen og sørge for, at den kommer ud på alle vores afdelinger. Derudover skal jeg understøtte samarbejdet mellem de forskellige forskningsenheder, så vi i sidste ende sikrer, at vores dygtige forskere får optimale forhold til at bedrive forskning, siger Olaf Svenningsen.

Patienten i centrum

”Patienten først” er et overordnet fokusområde i psykiatrisygehuset, og det skal også afspejle forskningen. Olaf Svenningsen glæder sig til opgaven med at inddrage både patienter og pårørende.

- Jeg går ind til opgaven med stor nysgerrighed og lyst til at videreudvikle psykiatrisk forskning med patienten i centrum. Forskningen skal være til gavn for patienterne, men skal også inddrage patienter og pårørende, og det glæder jeg mig meget til, fortæller han.  

Forskningen skal internationaliseres

Olaf Svenningsen har tidligere arbejdet i både USA og Sverige, hvor han har understøttet både store og små forskningsmiljøer. Sin udenlandske erfaring skal bruges til at opbygge et stærkt netværk, som sætter fokus på den syddanske forskning.

- Jeg synes, internationalisering er spændende at arbejde med, og vi kan få meget ud af et stærkt internationalt netværk. Et godt netværk kan hjælpe med at få vores forskning kommunikeret ud, og det kan være med til at skabe en positiv opmærksomhed på forskningen.

Baggrund

Olaf Svenningsen har en ph.d. i geologi, men kender til psykiatrisk forskning bl.a. efter at have arbejdet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet (SDU) i Odense. Her har han arbejdet med flere forskere fra psykiatrisygehuset. Samtidigt har han fra 2013-2018 været formand for den danske forskningsstøtteforening, DARMA (Danish Association of Research Managers and Administrators).

Olaf Svenningsen er startet i sit nye job som chefkonsulent den 16. oktober 2019.

Du kan hente et billede af Olaf Svenningsen her.



Ýderligere oplysninger fås hos:
  • Olaf Svenningsen, Chefkonsulent, Telepsykiatrisk Center, Psykiatrien i Region Syddanmark: 2933 6554
  • Marie Paldam Folker, Afdelingschef, Telepsykiatrisk Center, Psykiatrien i Region Syddanmark: 2360 6589

Siden er sidst opdateret 8-11-2019



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt