Skip til primært indhold

Patient- og pårørenderådsmøde 1. juni 2021

Referat fra mødet, der bl.a. behandlede kost, indkøb og bevillinger.

Tidspunkt

Sted

 

Referent

Deltagere

 

 

1. juni 2021 kl. 15.00 - 17.00

Mødelokale A125, 1. sal
Psykiatrisk Afdeling Middelfart
Østre Hougvej 70

Administrativ medarbejder

Ledende socialrådgiver
Oversygeplejerske
3 medarbejderrepræsentanter
2 pårørenderepræsentanter
1 patient

1. Velkommen til nye medlemmer
Præsentationsrunde.

R er nyt medlem som afløser for C.

2. Kommentarer til referatet fra sidste møde den 10.12.20
T ønsker indkaldelser og referat pr. mail. Dette iværksættes pr. næste gang.

Referatet er godkendt.

3. Omsorgstandplejen
Punktet drøftes kort, da M ikke er til stede ved dagens møde.

R fortæller, at tandstatus ofte fylder en del for de indlagte patienter.

I orienterer om et besøg på Psykiatrisk Hospital Sct. Hans, hvor der i forbindelse med nybyggeri bliver oprettet en tandlægeklinik.

Afdelingen her vil undersøge, om der evt. kan etableres tandlægeklinik her i huset.

T orienterer om, at der er et lokale til leje i Teglgårdsparken.
Der følges op på næste møde.

4. Opfølgning på indretning af sengelamper
I har ikke haft tid til at følge op på dette. Der følges op på næste møde.

5. Opfølgning på punkt fra sidste møde vedr. kostdebatten
Sygehus Lillebælt har åbnet op for, at patienter fra Psykiatrisk Afdeling Middelfart kan ønske retter til aftensmad. Der er afholdt et møde, hvor patienterne er fremkommet med 10 ønskeretter. Planen er, at køkkenet laver mad fra listen med ønskeretter hver torsdag. Der vil også blive medsendt evalueringsskemaer, som kan udfyldes af patienterne. Dette er dog ikke effektueret endnu.

K fortæller om en artikel vedr. ønskekost i psykiatrien i et fagblad om kost og ernæring. Artikel vedlægges referatet.

Det er oplevet, at der ikke er mad nok. Isabel forklarer systemet med portioner. Der skal bestilles de portioner, som der er behov for. For nuværende er fokus på selve maden og ikke portionsstørrelsen.

6. Bevilling af midler til patient- og pårørenderåds-arbejde
Der er bevilliget penge til en pulje for meningsfulde aktiviteter for patienterne. Ved sidste møde var der
enighed om at tænke over, hvad afdelingen kan bruge de midler til (det drejer sig om kr. 80.000,- øremærket til retspsykiatriske patienter).

Følgende foreslås:

  • Bordtennisbat og bolde.
  • Poolbord, nye køer, kugler og nyt betræk til bordet
  • 2 løbebånd, så det kan virke motiverende at en medarbejder kan løbe med patienten
  • Bedre lyd i TV’et fordi der bliver hørt musik i stuen, f.eks. en soundbar eller højtaler
  • Nye havemøbler
  • Elløbehjul, evt. regel om at det kun kan foregå med plejepersonalet (afvises af Isabel)
  • Gasgrill
  • iPad til streamningtjenester, som bliver installeret sikkerhedsmæssigt korrekt, så det kun er medarbejdere, der kan styre den (f.eks. installere en sikkerhedsboks i væggen ved siden af fjernsyn med et hul til et kabel, der stikker ud)
  • Andet læsestof, f.eks. M!
  • Virtual reality briller
  • Højtaler i fællesmiljøet, som kan spille beroligende lyde (f.eks. bølgeskvulp)

I anerkender, at T har indsamlet forslag fra patienterne.

Rådet indstiller i øvrigt, at pengene bruges på 2 afsnit pr. år – f.eks. de afsnit, der deler gårdhave. På den måde kan flere patienter få gavn af pengene og det er muligt at købe ind for et større beløb.

A bemærker, at denne bevilling er ekstra midler, som han ikke synes bør gå til f.eks. havemøbler, som afdelingen egentlig bør sørge for uanset.

Bevillingen er sikret minimum til og med år 2024.

I medbringer forslag og drøftelser til den ledende overlæge, hvorefter de sammen beslutter, hvordan midlerne skal forvaltes. Der vil herefter blive meldt tilbage til afsnittene og rådet her vil blive orienteret på næste møde.

7. Indkøb af ting til aktiviteter på tværs af afsnit – opfølgning på refleksion fra sidste møde
Indeholdt i punkt 6.

8. Kontaktpersoner
Ved sidste møde forespurgte T, om man som patient har mulighed for at skifte kontaktperson. I har desværre ikke fået undersøgt sagen. Nogle afsnit eller teams synes det er OK. Andre synes at det slet ikke er i orden. Det skal som udgangspunkt være muligt for en patient at skifte kontaktperson, såfremt patienten ikke føler, at der er en god kemi. Dog kan der være forhold der gør, at et ønske om skift af kontaktperson ikke kan lade sig gøre.

Denne beslutning meldes ud på næste ledermøde i afdelingen, så alle funktionsledere er orienterede
herom.

9. Mødedatoer for 2021
Mandag den 6. september 2021.
Tirsdag den 30. november 2021 (denne dag kan M ikke).

10. Eventuelt
Der er ansat en pårørende-peer i afdelingen. Rådet enes om, at denne skal inviteres til at blive en fast
del af patient- og pårørenderådet.

Der er behov for fast rensning af afløbene i badene på afsnittene. Der følges op på dette ved Teknisk
Afdeling, som har opgaven.

Der er ønske fra patienterne om mindre rengøring, så det ikke er hver dag, men blot 3 gange om ugen,
da rengøring kan være forstyrrende for nogle patienter. Dette ønske afvises af I, da vi er et sygehus og
derfor skal leve op til nogle nationale standarder for rengøring. Hvis en patient pga. særlige behov har
brug for mindre rengøring i en periode, kan dette aftales individuelt.

Der spørges ind til, hvorfor vi ikke benytter NADA i afdelingen. I besvarer, at der ikke er evidens for, at
NADA virker, hvorfor vi som sygehus ikke må benytte det som en behandling.

M fortæller, at nyt medlem R foreslog en peer-medarbejder, der kunne følge fra indlæggelse og ud i det
ambulante i overgangen mellem de to.
Til næste gang vil l følge op på den tanke, som nuværende peer D har startet op.

Vi drøfter muligheden for mørklægningsgardiner. Der følges op ved næste møde.

Område: Administrativ stabsfunktion / LKB
Udarbejdet af: Ledende socialrådgiver
Afdeling: Psykiatrisk Afdeling Middelfart
Telefon: 9944 8421
Dato: 4. juni 2021

APPFWU02V