Skip til primært indhold

Sommerpraktik i psykiatriens verden for medicinstuderende

Nu har du mulighed for at få 2 ugers sommerpraktik med løn i Psykiatrien i Region Syddanmark. Her kan du sammen med en tutorlæge (overlæge eller afdelingslæge) komme helt tæt på og følge dagligdagen på en af Psykiatrisygehusets afdelinger.

2 ugers sommerpraktik med løn

Du kan få et indblik i udredning, behandling og alle de opgaver, der løses på en psykiatrisk eller børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Arbejdstiden er 37 timer om ugen, stillingen er vagtfri, og du får løn (180,97 kroner i timen plus feriegodtgørelse).

Forventninger til dig

Vi forventer, at du er nysgerrig og engageret i at lære mere om psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri, og at du er ambitiøs og har en indre drivkraft til at udfordre og udvikle dig. Derudover ser vi gerne, at du er ambitiøs og har en indre drivkraft til at udfordre og udvikle dig. Sygehuset stiller ikke bolig til rådighed i praktikperioden. Du vil også selv skulle betale for eventuel transport, men det vil være muligt at få godtgørelse fra staten.

Afdelinger og perioder

Der er praktikstillinger både i Psykiatrien og Børne- og Ungdomspsykiatrien, og du kan søge på afdelingerne:

  • Middelfart Psykiatrisk Afdeling Middelfart – 2 praktikophold, begge i uge 33-34.
  • Odense Psykiatrisk Afdeling Odense – 2 praktikophold, begge i uge 34-35.
  • Vejle Psykiatrisk Afdeling Vejle – 2 praktikophold, begge i uge 33-34.
  • Sydjylland Børne- og ungdomspsykiatri i Vejle – 1 praktikophold i uge 27-28.
  • Odense Børne- og ungdomspsykiatri Odense – 1 praktikophold i uge 33-34.

Krav til ansøgningen

Hvis du er interesseret i en af praktikstillingerne, skal du skrive en ansøgning på max 1 A4-side. Her vil vi gerne høre, hvorfor du er interesseret i psykiatri eller børne- og ungdomspsykiatri. Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for bestået bacheloruddannelse og en prioriteret liste over,  hvilke steder, du helst vil i praktik. Du kan prioritere op til tre afdelinger. Vi skal også have dine kontaktoplysninger (mail og telefonnummer), så vi kan kontakte dig, hvis vi skal lave en aftale.

Ansøgningsfrist d. 24. maj

Vi skal have din ansøgning senest onsdag den 24. maj 2023. Du kan forvente svar på din ansøgning primo juni.

Ansøgning til sommerpraktik i psykiatriens verden for medicinstuderende

Kontakt

Bjørn Vinding Gulbech

HR konsulent


APPFWU02V