Afdelingskontakt
Afdelingsmodulet bruges til visning af kontaktoplysninger til en afdeling. Afdelingsmodulet skal indeholde en adresse. Afsnit og underafdelinger skal oprettes som kontaktperson, medmindre adressen adskiller sig fra hovedafdelingens adresse.
Afdelingskontaktmodul eller kontaktpersonmodul?
Til afdelinger bruges afdelingskontaktmodulet. Skal du oprette en kontakt for en lokalpsykiatri, et sengeafsnit eller en anden form for enhed eller afsnit i selve afdelingen, skal du bruge kontaktpersonmodulet. Har afsnittet, enheden eller underafdelingen en anden adresse end hovedafdelingen, skal du dog bruge afdelingskontaktmodulet.
Du skal også bruge kontaktpersonmodulet, hvis du skal oprette en person.
Eksempel på afdelingskontaktmodul og kontaktpersonmodul
Afdelingsmodul i "Delt indhold"
For at sikre ensartet opsætning og indhold af kontaktinformationer på hjemmesiden, oprettes kontaktinformationer for en afdeling/afsnit/funktion i et modul i delt indhold. Modulet indsættes efterfølgende på den relevante side. Fordelen ved at bruge modulet og placeringen i "Delt indhold" er, at informationerne kun skal opdateres ét sted og samtidig bliver ajourført alle steder, hvor modulet er indsat.
Afdelingsmodulet kan præsentere brugerne for ensartede og let genkendelige kontaktoplysninger til en afdeling/afsnit/funktion.
Kun link til Digital Post - ingen e-mailadresser
Vi skriver ikke afdelingens/afsnittes/funktionens almindelige e-mailadresse på hjemmesiden, fordi vi derved indirekte kan være årsag til, at folk sender fortrolige og personfølsomme oplysninger til os via en usikker forbindelse. Dette skal altid foregå via sikker digital post.
Det er ikke muligt at sende brugerne til en sikker-mail-adresse via feltet e-mail. Derfor linker vi direkte til Digital Post.
Eksempler på afdelingsmoduler
Links
Vejledning til afdelingsmodulet
Psykiatrien delt indhold > Kontaktinfo > Afdelinger.
Find din afdelings mappe i strukturen, f.eks. Psykiatrisk Afdeling Aabenraa.
Felter i modulet
I modulet skal følgende felter udfyldes:
- Navn: Navn på afdeling, afsnit eller funktion. Brug de officielle betegnelser på afdelinger, afsnit, ambulatorier mv. - de samme som står i indkaldelsesbrevene - i stedet for forkortelser og interne betegnelser, så informationen til patienter og andre brugere er ens alle steder.
- Adresse: Fysisk adresse for afdeling, afsnit eller funktion, både vej/gade, husnr., evt. etage, postnr. og by.
- Telefonnummer: Hovednummeret til afdeling, afsnit eller funktion. Skrives xx xx xx xx
- Åbningstider = har overskriften "Mere information" på hjemmesiden:
Her kan man skrive alt fra område nr. og indgang til lokale besøgstider og hvad man skal gøre ved ankomst. - Links: Følgende links er obligatoriske:
- På alle afdelingskontakter: Direkte link til afdelingens Digital Post kontaktpunkt
- Link til side med vejledning til Digital Post
Bemærk! Felter, der ikke udfyldes, vises ikke i afdelingsmodulet.
Titlen herunder "Aabenraa PA" er kun en navigationstitel i mappen, og er ikke synlig på hjemmesiden.
Links redigeres og oprettes i bunden.
Hver afdeling har som udgangspunkt ét kontaktpunkt til Digital Post. URL'en til dette er sat ind i feltet "Link".
I "Link titel" skrives denne tekst:
Skriv sikkert via Digital Post, hvis du har brug for at kontakte [indsæt afdelingens navn]
Linket skal åbne i et nyt vindue eller en ny fane.