Skip til primært indhold

Depotantipsykotika og plasmamonitorering

Steady state, halveringstid og blodprøvetidspunkt

Plasmakoncentrationsbestemmelse (TDM, terapeutic drug management)

Generelt for psykofarmaka er der meget få biomarkører og tests, som kan afgøre, om en given behandling har tilstrækkelig effekt eller ej hos patienterne . En plasmakoncentrationsbestemmelse af et psykofarmakum kan give et fingerpeg, om dosis er rimelig ift. den effekt, der kan forventes ved pågældende dosis. I mange tilfælde er det det bedst tilgængelige kliniske redskab, vi har for at kunne kvantificere forholdet mellem eksponeringen af et lægemiddel og respons i CNS-aktivitet ift. at kunne tilrettelægge/tilrette en behandling derefter.
TDM benyttes til at fastlægge dosis, gælder for lithium, til at sikre at dosis ikke er forhøj og kan medføre bivirkninger, fx TCA, i andre tilfælde til at vurdere, om effekten er rimelig ift. dosis og i nogle tilfælde også til at vurdere compliance hos en patient.

Steady state og blodprøvetagning

Steady state er et udtryk for, at der opnås ligevægt i plasmakoncentrationen ift. de variabler, der kan påvirke lægemidlet, dvs. absorption, fordeling, metabolisme/omdannelse og eliminering. Med andre ord, er steady state der, hvor plasmakoncentrationen af lægemidlet er i stabilt niveau.
For at kunne vurdere rimeligheden af effekt ift. dosis ved TDM er det væsentligt, at patientens medicinering er i steady state. Ved gentagen indtagelse af et peroralt lægemiddel opnås steady state efter ca. 5 halveringstider. Først herefter er det relevant at tage en blodprøve med henblik på at afdække, om der er uoverensstemmelse mellem de kliniske observationer og behandlingen.

Eksempel 1
Olanzapin har en halveringstid (T½) på 30 timer og har ingen aktive metabolitter.
Tid til steady state: 30 timer *5= 150 timer
150 timer / 24 timer = 6,25 dage, så steady state opnås efter ca. 1 uge.
Information om halveringstid og for nogle præparater også tid til steady state fremgår bl.a. på promedicin.dk under de enkelte præparater.

Eksempel 2
Ved rekvirering af lægemidler, som har en aktiv metabolit, er det ikke usædvanligt, at prøvesvaret kommer med bestemmelser af moderstof, den aktive metabolit og den samlede koncentration af begge.
Venlafaxin har en halveringstid på ca. 5 timer, men den aktive metabolit O-desmethylvenlafaxin (ODV) har en halveringstid på 11 timer.
Tid til steady state (venlafaxin): 5 timer * 5 /24 timer = 1,04 dage
Tid til steady state (ODV): 11 timer * 5 /24 timer = 2,29 dage
Promedicin.dk har rundet dette op til at steady state derfor opnås efter ca. 3 døgn.

Eksempel 3
Cariprazin (Reagila), et nyere antipsykotikum af typen partiel-agonist, er særlig på den måde, at den har så lang en halveringstid, at det tilnærmelsesvis kan betragtes som depotbehandling.
Cariprazin har to aktive metabolitter, desmethyl-cariprazin (DCAR) og didesmethyl-cariprazin (DDCAR), hvor halveringstiden for førstnævnte, samt cariprazin selv, er ca. 2 døgn, og for DDCAR er ca. 8 døgn.
Tid til steady state (cariprazin og DCAR): 2 døgn * 5 = 10 dage
Tid til steady state (DDCAR): 8 døgn * 5 = 40 dage
Det samme gælder ift. elimineringstiden. Dette kan være en fordel hos patienter, som har lav compliance i forhold til behandling, da de ved en eller to glemte doser, fortsat vil være antipsykotisk dækket. Dette er dog ikke tilstrækkelig argumentation for at benytte cariprazin, som stadig er en meget dyrere behandling end de fleste andre antipsykotika.

Tidspunkt for blodprøvetagning

Ved peroral behandling skal det tilstræbes, at en blodprøve tages som en dalværdi. I retningslinjen ”Plasmamonitorering af psykofarmaka (TDM)”, dokument ID 777991, er det anført, at blodprøven ved én daglig dosering bør tages umiddelbart inden dagens dosis og ved to daglige doseringer, umiddelbart inden den første dosis. Hvis en blodprøve tages i timerne, efter medicinen er indtaget, vil denne vise en forhøjet koncentration af lægemidlet, og kan dermed ikke benyttes til at konkludere noget.
Ligesom ved peroral antipsykotisk behandling kan det i nogle tilfælde også være relevant at tage en plasmakoncentrationsbestemmelse ved behandling med depotantipsykotika.
Det gælder fx ved afklaring om betydende forekomst af bivirkninger, hvor der mistænkes en (for) høj plasmakoncentration eller omvendt, hvor effekten udebliver trods behandling med relevant dosis. I tilfældet med depot-behandling kan mistanke om non-compliance dog udelukkes.
Som ved peroral behandling skal blodprøven tages som en dalværdi, hvilke vil sige lige inden næste depotinjektion. Af praktiske årsager kan blodprøven tages fra ca. 3 dage inden til umiddelbart inden næste depotinjektion gives. Dette gælder også for dem, som gives med kortere intervaller (FGA (førstegenerations antipsykotika), risperidon).

Steady state ved depotbehandling

Som skitseret ovenfor i eksemplerne gælder det, at der går længere tid til steady state, jo længere halveringstiden er for de forskellige præparater. Ved depotpræparater kan man ikke tage udgangspunkt i det enkelte lægemiddels halveringstid. Her taler man i stedet om halveringstider fra det øjeblik, hvor lægemidlet frigøres fra det system, som netop opretholder depotvirkningen. For depotpræparater gælder det altså, at det er tiden fra ”leveringsprocessen fra depotet”, der afgør den terminale halveringstid/eliminationshalveringstiden.

Indsættende effekt (Tmax), halveringstid (T½), tid til steady state og eliminationstid ved depotantipsykotika

Depot-antipsykotikum Tmas Steady state Elimininationstid  Vejledende terapeutisk interval
Aripiprazol Ca. 7 dage

30-46 dage

(dosisafhængig)

Ca. 4 måneder 150-230 dage
= 5-7,5 måneder
200 – 1300 nmol/L*
Haloperidol Ca. 6 dage - Ca. 3 måneder Ca. 3 måneder 15-40 nmol/L
Olanzapin Frigørelse starter umiddelbart efter injektion - Ca. 3 måneder Ca. 2-3 måneder 25-150 nmol/L
Paliperidon (kun Xeplion) 13 dage 25-49 dage
(dosisafhængig)
75-245 dage
(se tekst)
75-245 dage 47-120 nmol/L
Perphenazpin - Ca. 27 dage Ca. 2-3 måneder Ca. 2-3 måneder 2-6 nmol/L**
Risperidon
(se også tekst)
Frigørelse starter efter 3 ugers latenstid - Opnås efter 4. depotinjektion Ca. 8 uger 50-200 nmol/L
Zuclopenthixol 3-7 dage Ca. 20 dage Ca. 3 måneder Ca. 3 måneder 8-30 nmol/L

*Måles pt. ikke i Region Syddanmark
** jf. Analysefortegnelse, Blodprøver og Biokemi, Odense 2-3 nmol/L

Ovennævnte steady state tider skal ikke betragtes som absolut ift. den tid, der går, inden man er i terapeutisk niveau. Det er nemlig således, at for fx olanzapin, starter den begyndende frigørelse af lægemidlet fra depotet allerede i timerne efter, injektionen er givet. For FGA-præparaterne gælder det, at der indledningsvis i behandlingsregimet er supplerende peroral behandling for at sikre en tilstrækkelig antipsykotisk virkning.
Desuden gælder det, at hvis en patient tidligere har fået en stabil behandling med samme lægemiddel som peroral behandling, optræder steady state tidligere. Lignende er også tilfældet med paliperidon, hvor tid til steady state afgøres af opstartsregimet. Opstartsregimet med paliperidon-depot sker ved bolusinjektion på dag 1 og dag 8. Herved opnår man en fremskyndet ”tilnærmet” steady state allerede efter 8 dage hvilket er væsentlig kortere end den teoretiske tid til steady state på 75 til 245 dage.

Som ved paliperidon er det også beskrevet for aripiprazol, at der kan indgives en bolusinjektion, for hurtigere at opnå en stabil plasmakoncentration. Alternativt bør peroral behandling fortsættes i 14 dage efter første depotinjektion.
Risperidon skiller sig ud ved at have en helt anden depotformulering end øvrige antipsykotika. Ophører depotinjektionerne, vil risperidon-koncentrationen aftage efter ca. 5 uger og være fuldt elimineret efter ca. 8 uger.
Opstartsregimer for depotantipsykotika kan læses i en tidligere artikel (oversigt over depot-antipsykotika)

Som nævnt ovenfor opnås der først steady state efter det tidsrum, som er angivet ovenfor. Det er først her, at ligevægten (balancen mellem absorption, fordeling og elimination) af depotpræparatet er indstillet. Det har betydning, hvis der er behov for at ændre i dosis, da denne ændring først vil komme til udtryk efter en rum tid.

Kilder:

Jonathan M. Meyer and Stephen M. Stahl, The Clinical Use of Antipsychotic Plasma Levels, Stahl’s Handbooks, Cambridge University Press 2021
www.produktresumé.dk og www.promedicin.dk
Analysefortegnelse, Blodprøver og Biokemi, Odense
Plasmamonitorering af psykofarmaka (TDM), dokument ID 777991

APPFWU02V