Skip til primært indhold

Anja vil sikre hurtig hjælp til kvinder med fødselsdepression

En ud af ti kvinder bliver ramt af en fødselsdepression efter fødsel. Disse kvinder har brug for hurtig hjælp. Anja Friis Elliott er deltager i konkurrencen Et Sundere Syddanmark med sit forskningsprojekt Onlineterapi mod fødselsdepression.

AnjaFriis Elliot

Når det ikke går som forventet

Ni måneders ventetid er ovre. Nu kan den nybagte mor endeligt være lige den mor, hun har drømt om at blive. Jo, man sover mindre og ja, det med amningen kan bøvle, det ved de fleste kvinder. Men for cirka hver 10. kvinde bliver tiden med den lille ny ikke som forventet, når depressionen rammer og sender kvinden ud i et mørke, som kan være svær at søge hjælp i.

Hurtig hjælp

Som nybagt mor med en fødselsdepression står kvinden ofte alene med sine følelser og har måske svært ved at indrømme, at den er gal. Derfor vil forsker ved Center for Digital Psykiatri, Anja Friis Elliott lette tilgangen til hjælp, så kvinder med en let til moderat fødselsdepression kan komme i gang med at modtage hjælp hurtigt.

-   Vi ved, at hurtig hjælp er afgørende for kvinden. En fødselsdepression har stor betydning for tilknytningen mellem mor og barn og hele familiens trivsel generelt. Med online terapi håber vi, at kvinden i kendte og trygge rammer kan få den hjælp, hun har brug for. Det skal mit forskningsprojekt afklare, fortæller forsker og kandidat til forskerprisen.

Du kan stemme på Anja Friis Elliott ved at sende en sms til 1220 med teksten sund 1. Taksten er almindelig sms-takst.

Send sund 1 til 1220 og hjælp kvinder med fødselsdepression

Du er nødsaget til at acceptere alle cookies for at se indholdet

Et sundere Syddanmark

Et Sundere Syddanmark er en konkurrence mellem fem forskere fra fem sygehuse i Region Syddanmark. Hver forsker deltager med et konkret forskningsprojekt og vinderen får tildelt en million kroner, mens andenpladsen får 600.000 kroner og tredjepladsen får 400.000 kroner.

Du kan læse om konkurrencen og alle fem finalister her.

 

Samarbejdspartnere
APPFWU01V