Besøg på lukket afsnit af medpatienter indlagt på åbent afsnit

Sagsfremstilling

Dilemmaet opstår i det noget personale, lukker en patient fra åbent afsnit, ind til en patient i lukket afsnit. Patienterne har stiftet bekendtskab tidligere under indlæggelse, da begge var indlagt på åbent afsnit. På afsnitsniveau har man tidligere vendt muligheden for at patienter fra lukket og åbent afsnit mødes. Man er umiddelbart enige om, at lukket afsnit er til for at skabe struktur og beskyttelse for patienterne, og dermed er besøg ikke muligt. Beslutningen er meldt ud på mail til afsnit fra funktionsledelsen.

Men personalegruppen er splittet. Der findes ikke en retningslinje, som præcist indfanger problematikken omkring besøg på tværs af åbne og lukkede afdelinger. Hvorfor der i personalegruppen ikke arbejdes ensrettet med det. Nogle personaler kan ikke se problemet i besøg på tværs, andre vil ikke give lov til disse besøg og andre igen er måske konfliktsky. De der mener besøg ikke skal forekomme afviser anmodninger fra patienter om besøg på tværs. Det giver anledning til frustration da nogle personaler gentagende gør noget de ved ikke er korrekt. Der er tvivl om hvad der er ret og uret, og hvordan problematikken kan løses eller accepteres. Nogle personaler finder mening i retningslinjer og regler, og argumenterer herfor. Argumenter mødes med negligering og fejes under gulvtæppet. Der opstår en intern konflikt i personalegruppen mellem kategorisk regeltænkning (regler der gælder for alle uanset hvad) og mere individpræget tilgang (det der gør godt for den specifikke patient).

Bør vi som klinikere være loyale overfor fælles beslutninger?

Ja fordi:

• Psykiatrilov går forud for lægeløfte og fagligt skøn. Ellers bliver det en glidebane.
• Det er bedst for patienten og patientens pårørende med forudsigelighed.
• Vi kan øge risikoen for tvang, når vi bliver utydelige.
• Der skal undgås splid blandt personale.
• Man skal være loyale overfor ledelsesbeslutninger.
• Vi skal beskytte miljøet overfor de mest sårbare patienter.

Nej fordi:

• Patientens akutte behov skal tilgodeses.
• Vi skal tage individuelle vurderinger.
• Jeg er ansat til at anvende min faglighed.
• Det kan være mindstemiddel, hvis ønsker ikke imødekommes.
• Det kan forhindre tvang.
• Det er ikke retfærdigt ikke at behandle ens.

Sager behandlet af Klinisk Etisk Komite er som udgangspunkt offentlige.
Kontakt næstformanden, hvis du ønsker sager om et bestemt emne.