Skip til primært indhold

PsykInfo

Åben rådgivning om psykiatri og psykisk sygdom samt arrangementer, temadage og undervisningstilbud.

Professionel rådgivning om psykisk sygdom

I PsykInfo kan du få svar på dine spørgsmål om psykisk sygdom. Vores rådgivning er for alle borgere i regionen – også pårørende der har brug for mere viden. Hos os møder du medarbejdere, som har en uddannelse inden for psykiatri- og socialområdet. Vi har alle tavshedspligt.

Rådgivningen tager udgangspunkt i dine ønsker og behov. Formålet med samtalen er støtte og vejledning samt information om tilbud til mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende i Region Syddanmark.

Telefonrådgivningen er åben alle hverdage på telefon 99 44 45 46. Du har også mulighed for at bestille en tid eller blot møde op i åbningstiden hos PsykInfo i Vejle. En gang om måneden er der åben rådgivning 13 forskellige steder i regionen, hvor man kan møde op og få en personlig samtale med en rådgiver.

Eksempler på emner i en rådgivning

Rådgivningen kan f.eks. handle om:

  • Hvordan passer jeg på mig selv?
  • Hvordan får jeg min hverdag til at fungere?
  • Når børn og unge er pårørende til en psykisk syg.
  • Viden om psykisk sygdom
  • Hvordan kan jeg/vi få hjælp og hvilke tilbud er der?

PsykInfo Region Syddanmark

Lille Grundet Hulvej 7, bygning N, 7100 Vejle


99 44 45 46

Mere information:
Åbningstid:
Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 9:30-14:30
Torsdag kl. 13:30-17:30

Har du brug for akut psykiatrisk hjælp henvises til egen læge eller lægevagten.
Læs mere om regionens psykiatriske skadestuer og mulighederne for akut psykiatrisk hjælp i Region Syddanmark via linket.

Hvis du sender en mail til os, så vær opmærksom på, at den ikke må indeholde personfølsomme oplysninger, som f.eks. helbredsoplysninger. Har du brug for det, skal du i stedet skrive til os via Digital Post.

Parkering ved Administration, direktion, PsykInfo og CEPI i Vejle

Eksterne gæster, f.eks. samarbejdspartnere og håndværkere (dvs. uden ansættelsesforhold i Region Syddanmark) må ved parkering under 3 timer benytte alle 3 timers parkeringspladserne med p-skive.

Ved parkering over 3 timer må der kun parkeres på personaleparkeringen:

  • parkeringshusets niv. 0-11 på Lille Grundet Hulvej og
  • venstre side af Lille Grundet Hulvej langs skoven, men først efter gangbroen.

Håndværkere kan få særlig tilladelse til at parkere tættere på bygningen. Kontakt Servicesekretariatet på Sygehus Lillebælt, Vejle.

Parkering over 3 timers skal registreres på p-automaterne (tablet) hos Administrationen eller PsykInfo.

Læs mere og se kort over området på Vejle Sygehus' hjemmeside.

Interne gæster, f.eks. kursister, vikarer, studerende, praktikanter og kollegaer fra andre enheder i regionen må kun parkere på personaleparkeringen:

  • parkeringshusets niv. 0-11 på Lille Grundet Hulvej og
  • venstre side af Lille Grundet Hulvej langs skoven, men først efter gangbroen

Parkering skal registreres på p-automaterne (tablet) hos Administrationen eller PsykInfo.

Læs mere og se kort over området på Vejle Sygehus' hjemmeside.

Kursister og studerende m.fl. der deltager i forløb over 1 måneds varighed kan få udleveret p-kort eller få en parkeringstilladelse.

APPFWU02V