Pårørende til et menneske med psykisk sygdom

Støtte i hverdagen

Det er lettere for den syge at komme sig over sygdommen, hvis der er styr på hverdagen.

Hvis du har overskud til det, kan du som pårørende være en stor støtte for den syge - i forhold til ganske almindelige praktiske ting i hverdagen:

• Du kan f.eks. være med til, at sikre, at den syge tager sin medicin, sover, har mad i køleskabet m.m.
• Du kan tilbyde aflastning i hverdagen. F.eks. hjælp til med husholdning, børn m.m. Eller sørge for, at der kommer en ugentlig rengøringshjælp.
• Du kan tilbyde hjælp til papirarbejdet. F.eks. sikre at husleje og regninger bliver tilmeldt PBS, at der bliver søgt om dagpenge, at posten bliver åbnet, og at der bliver handlet på den – også i e-boks.
• Du kan hjælpe med at etablere – og fastholde – kontakt til din pårørendes arbejdsplads, egen læge, sagsbehandler m.fl. Du kan tage med til møder, f.eks. på arbejdspladsen, kommunen, i banken m.m.
• Du kan sikre, at din pårørende altid har en at ringe til, når han/hun har det dårligt.
• Du kan sørge for, at han/hun jævnligt får besøg – enten af dig selv eller en anden.
• Du kan hjælpe til i det omfang, du har ressourcer til det. Det kan være hårdt – og det er vigtigt at du søger støtte til det – i den syges øvrige netværk – og til dig selv.
• Respekter din pårørendes grænser. Tag det ikke personligt, hvis du bliver afvist.

Når du er bekymret

Det er udtryk for omsorg og ikke utidig indblanding at spørge andre, hvordan de har det.

Tal åbent om dine bekymringer

• Sørg for at samtalen foregår et sted, hvor andre ikke kan lytte med.
• Afsæt tid og sæt gerne telefonen på 'lydløs', så I ikke bliver forstyrret.
• Spørg ind til, hvordan han/hun har det. Fortæl, hvad du har lagt mærke til. Fortæl, at du spørger, fordi du er bekymret. Spørg 'hvad' og 'hvordan'  og ikke 'hvorfor'. Det er nemmere for den, du spørger, at beskrive, fremfor at skulle forklare.
• Spørg, hvordan du kan hjælpe. Du kan fx hjælpe med at bestille en tid hos lægen og tage med.

Måske vil den, du er bekymret for, ikke snakke med dig. Respekter et 'nej'. Fortæl, at du er der, hvis han/hun senere får brug for at snakke. Vend gerne tilbage.

Hjælp den syge med at søge hjælp

Det kan være voldsomt at opleve en af sine nærmeste i krise, men der er hjælp at hente:

Om dagen kan du tilbyde at tage kontakt til den syges praktiserende læge. Find telefonnummer på sygesikringsbeviset. Aften og nat kan du ringe til vagtlægen:

Du kan døgnet rundt henvende dig i psykiatrisk akutmodtagelse:

Her finder du siden med kontaktoplysninger for psykiatrisk akutmodtagelse.

Søg hjælp, hvis du har mistanke om, at den syge tænker på at begå selvmord

• Spørg direkte: 'Tænker du på at begå selvmord?'
• Forsøg at være neutral og saglig.
• Hjælp med at sætte ord på det, der er svært.: 'Jeg kan godt forstå, at det gør ondt, at...'
• Forsøg at vise, at der er andre løsninger, end selvmord.

Hvis du vurderer, at faren for selvmord er overhængende, så undgå så vidt muligt at lade den syge være alene. Søg hjælp. Rådgiverne på Livslinien er vant til at tale om selvmord og selvmordstanker:

Søg også hjælp, hvis den syge er psykotisk - dvs. har vrangforestillinger, hører stemmer eller ser syner. Mennesker med psykose skal hurtigst muligt i behandling.

Det er vigtigt, at du respekterer den syges virkelighed. Prøv ikke at overbevise ham/hende om, at verden i virkeligheden hænger sammen på en anden måde. Hvis han/hun spørger dig om du også oplever situationen sådan, så svar ærligt, at det ikke er din virkelighed.

Hvis den syge afviser at søge hjælp

Det er ikke din beslutning, om den syge skal i behandling mod sin vilje. Men du skal søge hjælp, så en læge kan vurdere behovet for det. Er det nødvendigt, kan politiet rykke ud med en læge (tlf. 114).

Søg altid hjælp, hvis du har mistanke om, at den syge tænker på at skade sig selv eller andre, ikke kan varetage sine egne behov for f.eks. mad og søvn og/eller er stærkt forpint.

Når patienten ikke ønsker at pårørende medinddrages

Medarbejderne i psykiatrien har tavshedspligt. Det betyder, at vi ikke må fortælle dig om din pårørendes sygdom og behandling – med mindre han/hun giver os tilladelse til det.

Vi ser mange gange, at det er sygdommen, der gør, at patienten ikke ønsker kontakt med sine pårørende. Ofte vil han/hun ombestemme sig efter et stykke tid i behandling.

Du kan i mellemtiden søge viden om sygdom og behandling, f.eks. her på hjemmesiden.

Du må også gerne spørge personalet, om I kan tage en generel snak om psykisk sygdomme og behandling – uden at I drøfter din pårørendes diagnose, forløb eller anden personlig information. Det kan evt. være en anden, end din pårørendes behandler, der taler med dig.
 
Som udgangspunkt er patientens kontaktperson også din kontaktperson.