Skip til primært indhold

Om Klinisk Etisk Komite

Komiteen behandler historier fra virkeligheden, hvor medarbejdere, patienter eller pårørende er stødt på etiske problemer og dilemmaer. De etiske dilemmaer er med til at skabe viden og gøre os bedre til at håndtere svære situationer og valg.

Klinisk Etisk Komite

Når medarbejdere skal træffe et vanskeligt valg af etisk karakter, giver komiteen råd og vejledning.
Det er også muligt at få et allerede overstået etisk dilemma belyst i komiteen med henblik på i fremtiden
at styrke de etiske refleksioner i praksis. Dette gælder for både medarbejdere samt patienter og pårørende.

Dermed kan Klinisk Etisk Komite bidrage til et vellykket møde mellem patienter, pårørende
og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Film om Klinisk Etisk Komite

Du er nødsaget til at acceptere alle cookies for at se indholdet

Spørgsmål og svar om Klinisk Etisk Komite

Klinisk Etisk Komite (KEK) har 18 medlemmer.
13 medlemmer er klinikere fordelt på forskellige fagligheder og afdelinger i Psykiatrien. Derudover er også en præst, filosof og jurist medlem. Sidst men ikke mindst er en patientrepræsentant og en pårørenderepræsentant også medlem af komiteen.

Medlemmskabet i Klinisk Etisk Komite giver medlemmerne undervisning i etisk refleksion og facilitering.

Klinisk Etisk Komites opgave er at:

  • Drøfte konkrete etiske problemstillinger knyttet til behandling og pleje i psykiatrien.
  • Medvirke til at udbrede en grundig og systematisk metode til håndtering af etiske problemstillinger i praksis.
  • Bidrage til at højne vore etiske kompetencer via undervisning og formidling.
  • Etablere et netværk, som bidrager til at sætte etik på dagsorden i hverdagen med henblik på at højne den etiske refleksion på afdelingerne og i  distriktspsykiatrien.

Klinisk Etisk Komite kan belyse og udfolde problemstillinger, men ikke træffe beslutninger.

Alle kliniske, patientrelaterede sager af etisk karakter kan behandles – uanset om de er små eller store. Formålet er at skabe læring til det sundhedsfaglige personale.

Emner kan være:

  • Information, kommunikation og tavshedspligt
  • Patientens autonomi
  • Prioriteringer
  • Brug af tvang

Man kan bruge Klinisk Etisk Komite til:

  • En udtalelse, inden der skal træffes en vanskelig beslutning.
  • Drøfte situationen, efter beslutningen er truffet og på den måde få afklaret, om der kunne have været handlet anderledes.

De sager, der forelægges, skal være anonymiserede, medmindre patienten har givet sit samtykke til, at sagen behandles i Klinisk Etisk Komite.

Hvem kan henvende sig til Klinisk Etisk Komite?

Alle, der ønsker at få belyst et etisk dilemma, kan henvende sig.

Komiteen forsøger at finde den bedst mulige løsning ved at analysere dilemmaet.

Komiteen identificerer og drøfter:

  • Det etiske problem
  • Medicinsk og anden relevant information
  • De berørte parters standpunkter
  • Relevante værdier, tidligere praksis og jura på området
  • Hvad kunne man også gøre?

Afhængigt af sagen sker behandlingen på forskellig måde:

  • Komiteen behandler sagen på et ordinært møde og orienterer herefter om etiske refleksioner og handlemuligheder.
  • De berørte parter har mulighed for at deltage i komite-mødet hvor sagen drøftes

Habilitetshensyn kan medføre, at komitemedlemmer ikke kan deltage i en konkret sagsbehandling.

Hvad kan man forvente?

Det primære mål med sagsbehandlingen er at bidrage med etiske refleksioner og foreslå acceptable løsninger for alle berørte parter.

Hvis det ikke er muligt, kan målet være at identificere, hvem der har beslutningsansvaret og oplyse om eventuelle klagemuligheder.

Der er tavshedspligt i sagsbehandlingen. Dog udarbejdes der en sagsbehandling, som ikke indeholder identificerbare data om patienten, som er offentligt tilgængelige.

APPFWU01V