Hesten Svølle giver patienter et frikvarter fra sygdommen

Svølle er en islandsk vallak på 25 somre. En krammebamse i 375 kiloklassen, som lader patienter i psykiatrien komme helt tæt på. Svølles ejer hedder Mai-Britt Nielsen. Hun er uddannet psykoterapeut blandt andet, og sammen med Svølle og hjælper Christina Dalsgaard Lage laver hun hesteassisteret terapi.

Terapien går i al sin enkelhed ud på, at få patienterne hen til hesten og gerne en tur op på Svølles brede ryg, så de kan få sig en ridetur frem og tilbage langs jernbanen.

- Det, jeg arbejder med, er spejling. Det betyder, at hesten kan mærke dig og fornemme om du er urolig eller utilpas. Hesten viser os noget om, hvordan det er fat med os, uden at vi selv behøver
at sætte ord på det. Det kan være en befrielse for mange, forklarer Mai-Britt Nielsen

I efteråret har de været forbi Psykiatrisk Afdeling Vejle et par gange. De kommer frivilligt for at give indlagte patienter et frikvarter midt i deres sygdom. Og det gør en forskel for patienterne, fortæller ergoterapeut Emma Held Hjort, der er den faglige kontaktperson på afdelingen. Ved begge besøg har 15-20 patienter og medarbejdere hilst på Svølle.

- For de patienter, jeg arbejder med, ville det normalt være grænseoverskridende at skulle være i en folkemængde af den størrelse. Set gennem mine terapeutbrille

- Nogle patienter har rigtig meget tankemylder og kaos. Ved at komme op på en hest kan de få en ”ned i kroppen oplevelse,” som kan give en pause fra alt det, der foregår oppe i hovedet.

Skepsis lagt til side

Aftalen om hesteterapi på Psykiatrisk Afdeling Vejle kom i stand, fordi Mai-Britt Nielsen læste om besøgshundeordningen på Psykiatrisygehusets Instagramprofil, Psykiatrien_indefra. Hvis patienter kunne have gavn af hunde, så kunne de sikkert også få gavn af en hest, tænkte hun.

I første omgang var Emma Held Hjorth lidt skeptisk. En hest er et stort dyr, og hvad nu hvis Mai-Britt og Christina mistede kontrollen over hesten. Men frygten blev hurtigt gjort til skamme.

- Jeg synes, at Mai-Brit og Christina er rigtig gode til hele tiden at involvere patienten, og de er gode til at kommunikere. Så jeg har udelukkende fået positive tilbagemeldinger, siger Emma Held Hjorth.

Kollegerne er med

Uden hjælp fra sine terapeutkolleger på afdelingen ville Emma ikke kunne tilbyde andre end sine ”egne” patienter en times samvær og en ridetur på Svølle. For man skal være godt inde i den enkelte patients aktuelle tilstand og reaktionsmønstre.

- For de patienter, jeg arbejder med, ville det normalt være grænseoverskridende at skulle være i en folkemængde af den størrelse. Set gennem mine terapeutbrille giver samværet, og ikke mindst rideturen, patienterne rigtig mange sansestimuli. Både det at komme udenfor i den friske luft, det sociale og samværet med hesten, siger hun.

Ud af hovedet og ned i kroppen

En ridetur på Svølle foregår i rolig skridtgang med Mai-Britt og Christina som ledsagere. Men helt roligt er det alligevel ikke, for hestens vuggende gang sender en strøm af sansestimuli ind i kroppen på rytteren. Og det gør en forskel.

- Det giver stimulering af muskel-led- sansen. Det er muskel- og ledsansen, som giver en bevidsthed om kroppen, og en del af vores patienter har en manglende kropsbevidsthed, og de beskriver, at de føler at deres hoved og krop er adskilt, fortæller Emma Held Hjorth og uddyber:

- Jeg har fået indtryk af, at de synes det var mega
positivt. Nu prøvede jeg det jo også selv for at mærke, hvad en ridetur sætter i gang i kroppen, og det har mine kolleger også været. Så vi ved og kan snakke med om hvad det er for en oplevelse patienterne får sammen med hesten.