Skip til primært indhold

Fonden Novavi giver stor hæderspris til Anette Søgaard Nielsen for mere end 30 års forskningsarbejde

Når snakken falder på alkoholforskning og metodeudvikling af behandlingstilgange, dukker Anette Søgaard Nielsens navn helt selvfølgeligt op i samtalen. Hun har forsket i alkoholbrug og -misbrug i mere end 30 år og har samtidig udviklet stribevis af metoder og tilgange for at hjælpe folk ud af deres misbrug.

Derfor uddeler Fonden Novavi i dag deres hæderspris på 150.000 kroner til professor Anette Søgaard Nielsen, som til dagligt leder Enhed for Klinisk Alkoholforskning ved SDU. Anette Søgaard Nielsen er samtidig tilknyttet Psykiatrisk Afdeling Odense som forskningsprojektleder.

 

Professor Anette Søgaard Nielsen får overrakt Fonden Novavis hæderspris på 150.000 kroner

Anette Søgaard Nielsen får Fonden Novavis hæderspris på 150.000

I begrundelsen for prisen udtaler leder af Fonden Novavis priskomité Anne Lindhardt blandt andet.

- Årets prisvinder har i mange år haft en kæmpe stor betydning for alkoholforskningen. Prisvinderen har en stemme, der går igen, hvorend priskomiteen har kikket hen. Anette Søgaard Nielsen er simpelthen definitionen på alt det, vi leder efter, når vi leder efter en vinder af Fonden Novavi prisen.

Stor betydning for området

Anette Søgaard Nielsen har gennem sint forskningsarbejde og i praksis, været en væsentlig drivkraft bag opkvalificering af alkoholbehandlingen i både Danmark og  Grønland.

Hun er kontinuerligt en drivkraft bag ny forskning indenfor feltet, og har de senere år også fx beskæftiget sig med forskning inden for digital behandling og onlinebehandling, lyder begrundelse fra priskomitéen.

- Anette har tidligere i sine mange år som formand for Alkohol & Samfund også deltaget i samfundsdebatten, og kæmpet for at afstigmatisere og aftabuisere det at have et alkoholproblem, og det at gå i alkoholbehandling. Anette har desuden en viden og en facon der betyder, at hun bliver inviteret ind i udvalg, på konferencer og alle steder, hvor der kan blive lyttet til hendes forskning og input, siger Anne Lindhart.

En stor ære

Anette Søgaard Nielsen sender en stor tak til fonden for prisen som ansporer hende til mere forskning, metodeudvikling og formidling.

 - Det er en kæmpe ære for mig at blive tildelt Fonden Novavis pris, og jeg er dybt taknemmelig. Jeg er drevet af det samme mål som Novavi: At hjælpe med at gøre mennesker fri af afhængighed af rusmidler. Mit fokus er alkoholafhængighed, et underkendt og tabuiseret problem i vores samfund.  Valide data kan flytte mennesker og dagsordner, simpelthen fordi vi med valide data kan vise, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør.

Det ved vi godt. Og derfor giver det mening at fortsætte arbejdet med at forske og metodeudvikle dette område, som både har alvorlige konsekvenser for de berørte mennesker, men hvor der samtidig også er skabt virkningsfulde behandlingstilbud, som det er vigtigt, at folk kender til.

Prisen giver mig ekstra energi til at fortsætte både mit forskningsarbejde og formidlingen af vore resultater, siger professor Anette Søgaard Nielsen.

APPFWU01V