Sygeplejerske Marianne Dybro Lundsgaard takker af efter 40 år dedikeret til ældre patienter

Marianne Lundsgaards vej ind i psykiatrien begyndte som sygeplejerskeelev i 1984 i Psykiatrien i Middelfart. Efter første møde med psykiatrien fik hun mod på mere og fortsatte de næste mange år med at specialisere sig inden for arbejdet med ældre mennesker. Først som en del af et nyt afsnit på psykiatrisk afdeling i Kolding, dernæst i Odense med geriatri og demensudregning og ad to omgange i ældrepsykiatrien i Lokalpsykiatrien Odense. Og det er her i Lokalpsykiatrien, hun nu stopper sit arbejdsliv. 

Marianne har aldrig undervejs været i tvivl om, at hun er landet det rette sted hos de ældre patienter.  

- Det der er givende i arbejdet med ældre patienter er, at man jo bliver lukket ind i et andet menneskes lange liv. At vi kan være med til at lindre nogle ting, som kan være svære i den sidste tid. Jeg har altid haft fokus på at være meget rolig og tålmodig, så jeg kan yde god støtte til patienterne og deres pårørende. For vi ved, hvor vigtige pårørende er, også i forhold til de ældre patienter, siger hun.  

Som sygeplejerske i psykiatrien kommer man tæt på patienterne og deres liv, og for Marianne har noget af det vigtigste været, at hun var sig selv i mødet med både patienter, pårørende og kolleger. 

- I psykiatrien er der højt til loftet, der er tillid til os, og vi har altid nogen i ryggen til at samarbejde med. Men vi giver også noget af os selv. Jeg har altid brugt min humor og ro i arbejdet med patienterne og sammen med mine kolleger. Jeg er bare mig selv, og det tror jeg er vigtigt at være her, siger Marianne Lundsgaard.

Stopper aldrig med at lære

Når hun ser tilbage, er det tydeligt, at psykiatrien i dag er en helt anden end den, hun mødte som ung sygeplejeelev i sin praktik i Middelfart.

- Det var en anden psykiatri dengang. Vi skulle f.eks. have uniformer på, og det har jeg aldrig brudt mig om. Jeg vil hellere være mig selv og vise patienterne, hvem jeg er. Der var heller ikke det samme fokus på inddragelse af patienterne og de pårørende, som vi har i dag. Patienterne er selv mere med i deres behandling i dag. Og så er der kommet en større respekt omkring de ældre mennesker, og at de selvfølgelig skal have den samme behandling som yngre, siger Marianne. 

For hende har fagligheden altid været i fokus, og noget af det vigtigste har været, at hun hele tiden var klar til at lære nyt og følge den udvikling, der skete omkring hende.  

- Det er noget af det, der er spændende ved det her felt, at man aldrig stopper med at lære eller indhente viden.  I vores team med ældre patienter ser vi vidt forskellige diagnoser og mennesker, som alle har en lang historie. Og jeg har da stadig her de senere år haft patienter, hvor jeg tænkte: ’Det havde jeg ikke oplevet før’, siger Marianne. 

Denne nysgerrighed har altid været en del af Mariannes arbejdsliv, og hun har oplevet det store samarbejde med kolleger og ledelse som en vigtig del af at kunne udvikle sig og give den bedst mulige behandling.  

Kommer til at savne menneskerne 

Marianne D. Lundsgaard går nu på pension, og det er tid til at finde en ny ro med familie, venner og fritidsaktiviteter.  

- Jeg ved, at det her arbejde er med til at give mig en struktur og en identitet. Fagligheden giver mig en identitet, som jeg ikke kommer til at have på samme måde mere. Men det bærer jeg jo med mig alligevel, siger hun. 

Det er dog ikke kun den faglige identitet, men også både patienter og kolleger, hun kommer til at savne. 

- Når jeg cyklede afsted om morgenen, så har jeg aldrig været ked af at skulle afsted. Det er jo et privilegie. Og det hænger også meget sammen med det gode samarbejde, vi har haft som kolleger i teamet og på tværs af afdelingen. Det har betydet meget for mig, at vi altid har hinanden at sparre med og bruge, når der er noget, vi har skal have et andet blik på, eller når noget er svært. For der er dage, som er svære, hvor patienter eller pårørende har det svært – men så kan vi bruge hinanden og finde løsninger, siger hun. 

Efter 40 års dedikeret arbejde med de ældre patienter i især psykiatrien, håber Marianne, at hun vil blive husket for en solid faglighed, omsorg og godt humør. Og at hun altid har set sig selv som patienternes advokat

- Det er jeg stolt af, siger hun.  

I forbindelse med afskedsreceptionen 28. maj 2025 vil Marianne få overrakt fortjenstmedaljen fra Hans Majestæt Kong Frederik.