Skip til primært indhold

Danske undertekster

Korte informationsvideoer med danske undertekster om PTSD til dig som pårørende.

En personlig beretning fra en PTSD-ramt og en pårørende

I dette korte interview møder vi Khaled, der er PTSD-ramt, og hans kone, Rouda. Khaled flygtede til Danmark i 2013 fra krigen i Syrien, og i 2015 blev hans ægtefælle og børn familiesammenført til Danmark. Khaled og Rouda fortæller intervieweren om hvordan PTSD påvirker deres dagligdag, og hvordan parret støtter og inddrager hinanden i forbindelse med Khaleds PTSD.

En personlig beretning fra en ung pårørende til en forælder med PTSD

I denne korte reportage møder vi Bahra, som er en ung studerende på 19 år. Bahra er født og opvokset i Danmark, men hendes far er fra Kurdistan og flygtede til Danmark i 1980’erne på grund af krigen mellem Iran og Irak. I reportagen fortæller Bahra om hendes anderledes opvækst, og om hvordan det ændrede hendes liv, da hun som 13-årig fik at vide, at hendes far har PTSD.

En animationsfilm til børn om PTSD – Palles Trælse Sure Dag

I denne tegnefilm til børn møder vi Chris, som en dag oplever noget på legepladsen, han har brug for hjælp af Birger Bedstefar til at forstå. Birger Bedstefar ved nemlig næsten alt om alt. Chris’ bedste ven er Palle, og det viser sig, at Palles forældre er flygtet fra krig og har PTSD. Birger Bedstefar fortæller børnene hvad PTSD betyder og hjælper Palle og de andre børn til igen at have det sjovt og lege på legepladsen.

10 gode råd – om børn til forældre med PTSD

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) i Region Syddanmark giver 10 gode råd om hvordan man som PTSD-ramt forælder kan hjælpe sine børn og tale med dem om PTSD i børnehøjde.

10 gode råd – til dig, som er nær pårørende til en med PTSD

Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) i Region Syddanmark giver 10 gode råd til hvordan pårørende kan støtte PTSD-ramte og samtidig huske at hjælpe sig selv.

APPFWU01V