Sindets Dag er også en dag for pårørende

Det kan pårørendepeer Martin Ledstrup tale med om. Han har ikke selv haft psykisk sygdom. Men hans baggrund som barn i en familie med to forældre begge med psykisk sygdom bruger han i dag til at hjælpe pårørende, som kommer i psykiatrien i Svendborg. Og det handler også om muligheden for at passe et arbejde.

Fra pårørende til pårørendepeer

Martin Ledstrup arbejder som pårørendepeer hos psykiatrien i Svendborg på halv tid. I den anden halvdel af ansættelsen arbejder han som udviklingskonsulent og står blandt andet for at arrangere Sindets Dag 10. oktober.

Han har selv levet med psykisk sygdom tæt inde på livet. Hans forældre led begge af psykiske lidelser, og det satte dybe spor i hans opvækst.

Martin har i dag vendt sine erfaringer som pårørende-barn til noget positivt ved at arbejde som pårørendepeer og hjælpe andre i lignende situationer.

- Jeg har en følelsesmæssig baggrund for at være peer. Min opvækst med forældre, der begge var indlagt, har givet mig erfaringer, som jeg nu bruger til at støtte andre nærtstående pårørende, fortæller Martin.

Han tilbyder samtalerum, hvor de pårørende, som han foretrækker at kalde "nærtstående", kan være i centrum. Martin understreger, at mange nærtstående føler sig magtesløse i deres rolle.

- Når man er pårørende, har man ofte lyst til at fikse situationen, handle og hjælpe. Men i mit rum øver vi os i at være til stede med magtesløsheden uden at forsøge at fikse den situation, som udløser følelsen. Det er rigtig svært, men det er også vigtigt at anerkende, at vi ikke kan kontrollere et andet menneskes udvikling, fortæller han.

Skjult eksistens og behandlerkasketten

Mange pårørende falder ubevidst ind i en behandlerrolle, fordi de føler, det er deres ansvar at hjælpe den syge. De stiller ofte spørgsmål som: "Hvordan kan jeg hjælpe med at lindre angst eller depression?" Men ifølge Martin Ledstrup er det vigtigt at fokusere på de underliggende årsager til, hvorfor den pårørende føler behov for at tage behandlerkasketten på.

- Det er ikke kun et spørgsmål om at hjælpe den syge i familien, men også et spørgsmål om at forstå sig selv som pårørende og de udfordringer, det indebærer, lyder forklaringen.

Mange pårørende kæmper en skjult kamp. De går på arbejde og prøver at få hverdagen til at hænge sammen samtidig med, at de bærer på en tung byrde derhjemme. Det kan være forbundet med skam at være åben om de livsvilkår, det fører med sig at være pårørende, og måske ligger der en underliggende frygt for at arbejdspladsen ikke er indstillet på at tage hensyn.

- Mange føler sig alene med disse følelser, men jeg forsøger at validere, at de ikke er alene. Der er behov for at synliggøre, hvor hårdt det kan være at være pårørende, understreger Martin.

En skamreducerende indsats

Som pårørendepeer har Martin også fokus på at reducere den skam, som mange pårørende føler.

- Mange forældre taler grimt til sig selv og bærer på en stor skyldfølelse. Jeg har selv været igennem det og har lært at tale venligt til mig selv. Det er en vigtig investering, både for dig selv som pårørende men også for den syge. For når du som nærtstående lærer at være god ved dig selv, er du også et godt eksempel for patienten. Vi lærer af vores nære relationer, og det kan gøre en stor forskel.

Balancen mellem at trække sig og være tæt på

For pårørende er det ofte svært at finde balancen mellem at være tæt på og trække sig lidt tilbage for at beskytte sig selv.

- Nogle har brug for at komme tættere på den syge, mens andre har brug for det modsatte. Begge dele er legitime behov. For mig personligt var det nødvendigt at træde et skridt tilbage i forhold til mine forældre, og det har været vigtigt for mig at lære, at det er okay, siger Martin.

Han fortæller, at mange af de forældre, han arbejder med, kæmper med denne balance, især når deres børn overgår fra børne- og ungepsykiatrien til voksenpsykiatrien.

- Det er en svær overgang, hvor forældrene skal lære at træde tilbage og give den unge mere ansvar, men det er ikke nemt.

Martin ser vor tids unge som en stærk generation, selvom de ofte står midt i en trivselskrise. Det er vigtigt at minde sig selv om, mener han.

- De unge kommer med et nyt sprog, en vågenhed og en kritisk sans, som vi voksne ofte overser. Vi skal huske at fokusere på de positive aspekter af ungdommen – deres følsomhed, deres fællesskab og deres kærlighed, siger Martin Ledstrup.

FAKTA om Sindets dag i Svendborg

I år er temaet for Sindets Dag i Svendborg ungdommens fremtid. Dagen handler om meget mere end det kliniske behandlingsarbejde. Det er en dag, hvor vi sætter fokus på civilsamfundet, fællesskabet og den levede erfaring.

- Sindets Dag er en påmindelse om, at bedring ikke kun handler om medicin og diagnoser, men også om de nære relationer, rummelige fællesskaber og civilsamfundets engagement, siger Martin Ledstrup.