40 års jubilæum: Anette hjælper patienter med at finde ro om natten

Når de fleste går i seng, så tager sygeplejerske Anette Oksbjerg på arbejde på P50, Psykiatrisk Afdeling Odense.

- Jeg fungerer ret godt om natten, siger Anette Oksbjerg.

Sammen med sine kollegaer på nattevagten hjælper hun patienter med at falde til ro. Det kan være ved at tale med patienterne, servere en varm kop kamillete eller give sovemedicin, hvis patienten har behov for det. For det er vigtigt med søvn, understeger Anette Oksbjerg.

- Jeg synes, det er rart, at vi kan gøre noget for patienterne, så de finder den ro, der gør, at de kan begynde at hele og komme hjem til sig selv.

”I er sindssyge. Det kommer ikke til at ske”

Anette Oksbjerg har været i Psykiatrien i Region Syddanmark i snart 30 år. Inden da var hun ansat på Nyborg Sygehus som sygeplejerske på medicinsk kirurgisk afdeling.

- Det var et tilfælde, men et heldigt tilfælde, at jeg kom til psykiatrien, siger hun.

Selvom Anette Oksbjerg på papiret har haft det samme job i snart 30 år, så er arbejdet ikke det samme i dag, som da hun startede.

- Der er sket en forandring i de arbejdsopgaver, vi har fået igennem tiden. Eksempelvis er der kommet nogle andre patientgrupper ind.

I dag er patienter med spiseforstyrrelse og patienter, der skal indlægges på den lukkede afdeling, også en af Anette Oksbjergs arbejdsopgaver.

- Hvis der var nogen, der havde sagt til mig, da jeg startede på P50, at jeg ville komme til at arbejde med patienter på den lukkede afdeling, så havde jeg sagt ”I er sindssyge. Det kommer ikke til at ske”, siger hun og griner.

Modnes med opgaven

Selvom Anettes Oksbjerg ikke havde regnet med at skulle arbejde på den lukkede afdeling, så er hun glad for, at det er et af hendes ansvarsområder i dag.

- Jeg får mere og mere sikkerhed og tryghed i det. Så på den måde modnes man jo med de opgaver, man får.

Det hjælper også at have gode kollegaer, der er der for hinanden. Det mærkede har Anette Oksbjerg særligt i maj, da hun fik brev fra sin læge, hvor der stod, at hun skulle undersøges ydereligere for brystkræft.

- En af mine kollegaer havde lagt mærke til, at jeg var ekstra stille, og spurgte, om der var noget, der trykkede. Så fortalte jeg, at jeg skulle undersøges igen.

Efter undersøgelsen kunne Anette Oksbjerg heldigvis fortælle, at der ikke var tegn på kræft.

- Det betød rigtig meget, at der var blevet lagt mærke til, at jeg var mere stille end normalt.
Nu er hun så småt begyndt at tænke på pensionsalderen, selvom der stadig er nogle år endnu.

- Jeg går ikke bare på pension for at gå på pension. For jeg kan jo også godt lide mit arbejde, siger Anette Oksbjerg.