Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
SØG

 

Psykiatrien i Region Syddanmark

 

Til Region SyddanmarkTil forsiden

Aabenraa

Nyt Psykiatrisk Sygehus Aabenraa Luftfoto
En afvekslende arkitektur med basis for dialog, terapi og fysisk udfoldelse inde og ude

Det nye byggeri i Aabenraa står færdigt, og medarbejdere fra Kolding, Haderslev og Augustenborg flyttede ind i løbet af september 2015.

Den nye psykiatriske døgnfunktion i Aabenraa rummer både voksen- og ungepsykiatri. Afdelingen i Aabenraa rummer 111 døgnpladser og ambulante funktioner for ældre samt børn og unge. Afdelingen arbejder tæt sammen med det somatiske sygehus om behandling og patientforløb.

TIlbage i marts 2011 blev White Arkitekter AS valgt som totalrådgiver på byggeprojektet sammen med White AB.  Det samlede areal er på 20.000 kvm, og byggeriet, der stod færdigt i september 2015,  kostede omkring 500 mio. kroner.

Byggeri i to faser
Byggeri i to etaper: Første etape omfattede et børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorium i forlængelse af det somatiske familiehus. Det stod færdigt i sommeren 2014.

Ambulatoriet er bygget i direkte tilknytning til det somatiske familiehus, hvilket styrker mulighederne for samarbejde på tværs og medvirker til fokus på både fysiske og psykiske symptomer. Derudover er der dagfunktion og skole.

Bygningsentreprisen: Nisgaard og Christoffersen A/S, Vejle. VVS/Ventilationsentreprisen: YIT A/S, Fredericia. Lindpro A/S, Aabenraa tog sig af El-entreprisen.

Anden etape omfattede opførelse af alle øvrige psykiatriske døgnfunktioner i fysisk sammenhæng med det somatiske sygehus. Der var første spadestik i foråret 2013.

Etape 2 huser 92 almenpsykiatriske døgnpladser - heraf 16 ældrepsykiatriske døgnpladser, 19 døgnpladser til unge - samt et ældrepsykiatrisk ambulatorium.


 


Siden er sidst opdateret 15-2-2016
Psykiatri



Psykiatrien i Region Syddanmark | Teglgårdsparken 26 | 5500 Middelfart | psykiatrisygehuset@rsyd.dk | Find telefon