Når psyken og rusmidler mødes (Online)
Dobbeltdiagnose dækker over personer, der både har en psykisk lidelse og en afhængighed eller et skadeligt brug af rusmidler. Det anslås, at mere end 40.000 danskere lever med en dobbeltdiagnose, og denne gruppe har ofte komplekse behandlingsbehov, som kræver en koordineret indsats mellem psykiatrien og misbrugsbehandlingen.
Information
19. november 2025
Online
-
-
Zoltan Barkanyi er ledende overlæge og master i sexologi i Lokalpsykiatri Odense og er fagligt ansvarlig for dobbeltdiagnoseområdet. Han giver et indblik i rusmidlernes historie og udviklingen af vores forståelse for området. Han forklarer også, hvad der sker med dobbeltdiagnosebehandling, og hvordan det er ved at blive integreret i den regionale psykiatri.
I Region Syddanmark er der sidste år igangsat et nyt, integreret dobbeltdiagnosetilbud, hvor behandlingen samles i de eksisterende lokalpsykiatriske teams. Formålet er at skabe et mere sammenhængende og tilgængeligt tilbud, hvor patienterne får hjælp til både deres psykiske lidelse og deres misbrug på én gang.
OBS: Webinaret vises ikke live. Alle tilmeldte får på datoen en mail med link til webinaret, som derefter vil være tilgængeligt i 14 dage.
Tilmelding kan ske online eller på telefon 99 44 45 46.