Hjælpestoffer i medicin – laktose og animalsk indhold
Laktose og animalsk indhold i medicin
Hjælpestoffer i medicin
Alle lægemidler er formuleret med hjælpestoffer, som bl.a. har til funktion at gøre tabletten håndterbar (fylde mere end 5 mg), maskere ubehagelig lugt eller smag, eller frigøre lægemidlet over længere tid.
Laktose
Laktose anvendes ofte som hjælpestof i tabletformulering. Laktose er mælkesukker og benyttes som fyldemiddel i lægemiddelfremstillingen.
Om et præparat indeholder laktose, vil fremgå af indlægssedlen eller på promedicin.dk under hjælpestoffer. Det er derfor muligt for patienten selv at finde informationer herom.
På pro.medicin kan desuden findes en alfabetisk liste, hvorpå alle lægemidler der indeholder laktose fremgår. Her kan man kun søge på de specifikke præparater/præparatnavne og der er ikke sorteret ift. indholdsstof.
Det er nævnt i litteraturen, at personer der sandsynligvis har laktose-intolerans eller -malapsorbtion, godt kan tåle op til 12-15 gram laktose [1]. Symptomerne ved nedsat laktraseaktivitet er fx meteorisme, flatulens og i sværere tilfælde mavesmerter og diarré [2]. Den mængde laktose som findes i medicin, er i så lille en mængde at det næppe vil provokere symptomer på laktoseintolerans.
Der kan være forskelle i hjælpestoffer mellem generiske præparater med samme indholdsstof. Der vil derfor altid skulle undersøges helt ned på præparatniveau. Eksempelvis indeholder duloxetin ”Hexal” kapslerne laktose, mens fx duloxetin ”Krka” og duloxetin ”Mylan” ikke indeholder laktose [3].
Apotekerne substituerer automatisk til billigste præparat, så det kan være en idé at patienten forhører sig på apoteket, når medicinen afhentes, om der er laktose i præparatet, hvis dette ønskes udgået.
Lægen kan på recepten anføre ”Ej S” (ikke substitution), og/eller i kommentarfeltet anføre, at det skal være et præparat uden laktose. Vær dog opmærksom på, at der så ikke gives medicintilskud til den eventuelle prisforskel mellem det billigste substitutionspræparat, og det, som angives på recepten.
Det er ikke ualmindeligt, at der ved behandling med SSRI eller SNRI i starten kan være mavegener. Ofte vil dette normaliseres, når de serotonerge receptorer i tarmen bliver ”tilvænnet”. Det kan være en fordel at patienten orienteres herom, således at denne bivirkning ikke forveksles med symptomer fra evt. laktoseindtag.
Man kan også på apoteket købe Laktrase, som er et enzympræparat, der afhjælper nedbrydelsen af laktose.
Der er ikke noget farligt i at indtage laktose, selv ikke for patienter som har laktoseintolerans eller malapsorbtion, og den medicinske behandling bør derfor ikke vige på grund af evt. indhold af laktose.
Animalsk indhold
Vi er nogle gange også stødt på, at patienter ønsker at vide, om deres medicin kan forenes med deres veganske levevis. Det kan også dreje sig om patienter, der af religiøse årsager også skal tage særlige forbehold. Herunder bringes en kort sammenfatning om nogle af hjælpestofferne ved farmaceutisk formulering.
Mange hjælpestoffer, såsom fylde-, binde-, farve og sprængemidler er syntetisk fremstillet og dermed hverken af vegetabilsk eller animalsk oprindelse. Stivelser (fx kartoffel-, hvede-, majs- og risstivelse) er vegetabilsk af oprindelse, ligesom cellulose er udvundet af planteceller og evt. kemisk efterarbejdet. Andre er enten kemisk fremstillet eller oprenset som fx calciumforbindelser og gruppen af macrogoler.
Gelatine er formentlig det hjælpestof, som flest har kendskab til at være af animalsk oprindelse. Gelatine er udvundet fra dyrenes (svin og kvæg) knogler eller hud og bruges oftest til kapselhylstre.
Et andet eksempel er lanolin, som udvindes af fåreuldens fedt. Lanolin bruges i cremer og salver. Shellak/skællak benyttedes tidligere til filmovertrækning af fx enterotabletter, da det er uopløseligt i vand og sure væsker. Der er tale om et sekret udskilt fra laksskjoldlus, men pga. varierende kvalitet i egenskaben, anvender man nu i langt højere grad semisyntetiske eller syntetiske polymerer med samme egenskaber.
Mange pigmentfarver og farvelakker er syntetisk fremstillet, og opløselige farvestoffer af naturlig oprindelse stammer bl.a. fra farvestofferne i rødbede, betani og gulerod, carotinoider. Disse er mindre egnede til lægemiddelfremstilling, bl.a. pga. dækningsevne og lysfølsomhed. E120 (carminer) er et farvestof, som anvendes i lægemiddelfremstilling, og som er udvundet fra skjoldlus, som lever på kaktusplanter i Mellem- og Sydamerika [4]. Den farvemængde, der anvendes til overtrækning af tabletter/pellets, er lille og udgør typisk 3-4% af hele tablettens masse.
Herudover findes der også lægemidler, som indeholder lipofile hjælpestoffer (fx voks eller olier). Mange af disse er er af naturlig oprindelse, som i den farmaceutiske industri modificeres (fx hårdhed), så det passer til fremstillingen af et givent lægemiddel. Nogle af disse fedtsyrer kan udvindes af animalsk fedt (fx restfedt ved slagtning) og bearbejdes videre til brug i den farmaceutiske industri.
Hvordan afdækkes det præcist, om der er animalsk indhold i et specifikt præparat?
Som det fremgår af ovenstående, kan det være svært at svare præcist på, om der er stoffer af animalsk oprindelse i et specifikt præparat. Det kan også være en individuel vurdering, hvorvidt et hjælpestof er animalsk eller vegetabilsk. Et eksempel her på kan være bivoks, som nogle veganere også ønsker at undgå. Derfor anbefaler vi, at der tages kontakt direkte til producenten (medicinalfirmaet) for præcis afklaring om der er animalsk indhold til stede i et præparat. Er der helt specifikke patientkrav om et bestemt lægemiddel, anbefales det, at recepten mærkes således at der ikke substitueres på apoteket.
For alle lægemidler gælder det dog at de undervejs i udviklingsfasen er testet i dyr eller væv fra dyr som en del af deres sikkerhed og effekt på det gældende organ/væv.
Kilder
Informationer om hjælpestofferne i artiklen bygger på Kristensen, Henning Gjelstrup. 2000 Almen farmaci
1. Exner, Louisa & Hedegaard, Ulla & Christensen, Mette Marie. (2017). [Kan lægemidler indeholdende laktose anvendes ved laktoseintolerans?]. Månedsskrift for almen praksis. 638.
2. Lægehåndbogen
3. Pro.medicin
4. Fødevarestyrelsen