Skip til primært indhold

Ledelse som karrierevej for psykologer

Der findes flere muligheder for at gå ledelsesvejen som psykolog – både i forhold til faglig ledelse og/eller ansvar og personaleledelse. Der er mulighed for ledelsesopgaver på flere niveauer i organisationen.

Flere muligheder for at gå ledelsesvejen

Der findes flere muligheder for at gå ledelsesvejen som psykolog – både i forhold til faglig ledelse og/eller ansvars- og personaleledelse.

Ledelsesopgaver på flere niveauer i organisationen

Ledelsesopgaver findes på flere niveauer:

  • Afdelingsledelse, hvor psykologen er leder for en hel afdeling med flere afsnitsledere eller funktionsledere under sig og har den overordnede ledelse af en tværfaglig gruppe.
  • Ledende psykologer, der har personaleansvar for en psykologgruppe, er med i afdelingens samlede ledelse og dermed har mulighed for at præge afdelingens samlede drift og udvikling. Den ledende psykolog har ledelsesansvaret for psykologer på flere forskellige afsnit.
  • Funktionsleder i en lokalpsykiatri/behandlingstilbud. Psykologen har ledelsesansvaret for en tværfaglig personalegruppe og driften af afsnittet både personalemæssigt, økonomisk og behandlingsmæssigt i samarbejde med en overlæge eller en oversygeplejerske.

Psykologer kan fungere som teamledere og have ansvar for behandling og udvikling af behandlingstilbud. Psykologer kan desuden have fagligt ansvar på forskellige områder behandlingsmæssigt, uddannelsesmæssigt og planlægningsmæssigt.

Faglig ledelse

Mulighederne for ledelsesopgaver er størst inden for faglig ledelse af forskelligt omfang alt efter lokale forhold og psykologernes erfaringsmæssige og faglige niveau. Der er her mange muligheder for at afprøve mindre ledelsesopgaver/ansvarsområder både i forhold til behandlings- eller faglig ledelse og ansvar for uddannelse af specialpsykologer.

APPFWU02V