Skip til primært indhold

Digital selvskade

Hvordan kan vi navigere i - på den ene side at beskytte patienten - og samtidig hjælpe patienten til at navigere i de muligheder og udfordringer, der er på sociale medier?

Sagsfremstilling

En patient indlægges frivilligt i Børne – og ungdomspsykiatriens døgnafsnit. Patienten er kendt med impulsiv adfærd, selvmordstanker og vanskeligheder ved affektregulering. Patienten er begyndt at have kendskab til det såkaldte PRIV netværk på Instagram, hvor selvskadende adfærd deles. Patienten er i den forbindelse begyndt at eksperimentere med en selvdestruktiv adfærd for at regulere vanskelige følelser.  

For at imødekomme patientens ønske om indlæggelse/eventuel fortsat indlæggelse, skal patienten indgå en samarbejdsaftale, hvor der med underskrift bliver givet samtykke til, at vi som personale må fratage patienten adgang til egen mobiltelefon. Patienten vil få mobilen udleveret 10 minutter daglig og må ikke bruge den til at tilgå sociale medier. I situationen deltog den unge, samt personale og afdelingslæge fra døgnafsnittet.

Dilemmaet opstår, når sociale medier også bruges som fællesskaber. Der findes fællesskaber inden for næsten alle områder. Disse fællesskaber kan have stor værdi for børn og unge, der har svært ved at genkende sig selv i de fysiske omgivelser de færdes i, eller direkte føler sig ekskluderet fra. For mentaliseringssvage unge kan online kontakt ligeledes være lettere at håndtere end kontakt face-to-face og de sociale medier kan dermed være medvirkende til at reducere ensomheden. Udfordringen er dog, at nogle fællesskaber også er blevet platforme, hvor selvskade bliver normaliseret. Det kræver personlige kompetencer og en stærk mentalisering at modstå de alvorlige billeder, som kan have en ”triggende” effekt på den enkelte. Det kan være udfordrende, når man er ekstra sårbar og let modtagelige, set ud fra et rent udviklingspsykologisk perspektiv.

I den konkrete situation opstår der et dilemma ved at lave aftale om at forhindre muligheden for at tilgå sociale medier under indlæggelse. Vi hjælper måske patienten til midlertidig ro, men det hjælper ikke patienten med at navigere i forhold til sociale medier på sigt og efter udskrivelse. Så hvordan kan vi navigere i - på den ene side at beskytte patienten og samtidig hjælpe patienten til at navigere i de muligheder og udfordringer, der er med sociale medier.

Bør vi tage telefonen fra patienten, fordi den bruges til at gøre skade?

Medlemmerne i Klinisk Etisk Komite havde følgende umiddelbare refleksioner over sagsfremstillingen:

  • Hvordan kan vi hjælpe de unge med at balancere brugen af telefonen? Telefonen er i dag en stor del af alles liv og i særlig grad de unges liv.
  • Hvordan holder vi de unge væk fra de sociale medier og skal vi det? Vigtigt, at vi lærer at forstå den virtuelle verden, de unge færdes i.
  • 10 minutter dagligt med telefonen kan være svært at administrere på afsnittet. Hvordan er lovgivningen omkring det at fratage patienten telefonen?
  • Hvordan sætter vi noget andet i stedet for de sociale medier?
  • Hvordan kommer vi som behandler ind i de unges lukkede digitale univers?
  • Hvor omfattende er problemet? Har den virtuelle verden overtaget de unges virkelighed?
  • Hvad er patientens formål med at blive indlagt, når ikke patienten vil ud af den selvskadende adfærd? Hvad er formålet med at tage mobilen fra patienten?
  • Er en del af problemet den udvikling, der har været væk fra paternalisme hen imod autonomi?
  • Skal patientens selvbestemmelse altid vægtes, når behandler bliver brugt som middel til selvskade?

Klinisk Etisk Komite belyser herefter dilemmaet gennem en etisk refleksion, hvor 5 områder gennemgås:

DET ETISKE DILEMMA
(præcisering af dilemmaet)

FAKTA
(relevant fakta og jura, der er med til at indskærpe rammerne for dilemmaet)

BERØRTE PARTER
(hvem er involveret, hvilke værdier repræsenterer de, hvad er på spil?)

ETISK ANALYSE OG VÆRDIER
(relevant teori og begreber til at gå dybere i dilemmaet)

HANDLEMULIGHEDER
(Hvad kan sagshaver - eller andre gøre?)

Afslutningsvis afgiver komiteen både ja og nej svar til det etiske spørgsmål.

Sager behandlet af Klinisk Etisk Komite er som udgangspunkt offentlige.
Kontakt næstformand, hvis du ønsker sager om et bestemt emne.

Kontakt

Lene Hovedskou

Næstformand for KEK og etisk konsulent

Ansat i Administrationen


24 79 82 32
APPFWU01V