Skip til primært indhold

Skift i antipsykotikabehandling

Det er tit vanskeligt at finde den rette antipsykotiske behandling til patienter med diagnoser indenfor skizofrenispektret. Ofte bliver patienterne ikke helt symptomfri ved behandlingen, eller de oplever bivirkninger. Disse problemstillinger kan være blandt årsagerne til at der opstår antipsykotisk polyfarmaci.

Skift af antipsykotika – hvad skal du være opmærksom på?

Når antipsykotisk polyfarmaci først er opstået, kan det være svært at komme bort fra det igen, og skift af antipsykotikum kan også medføre antipsykotisk polyfarmaci.

Skift af antipsykotikum ved bivirkninger 

Hvis der skal skiftes antipsykotikum på baggrund af bivirkninger, har Psykiatriens Medicinrådgivning udarbejdet et skifteark der kan anvendes til at finde et rationelt alternativ til den aktuelle behandling. Denne er lavet til en retningslinje og kan findes på infonettet under Skift af antipsykotisk behandling, dok.ID 639043. Ud fra patientens bivirkninger og øvrigt kendskab til patienten (fx BMI, følsomhed for EPS), kan skiftearket give et hurtigt overblik over hvilke præparater, der formentlig vil lette patientens nuværende bivirkninger. 

Skift af antipsykotikum ved manglende respons

Hvis der ikke ses sufficient respons på lægemidlet efter behandling i tilpas lang tid på tilpas høj dosis, er der forskellige handlemuligheder:

·       afvente endnu længere

·       øge dosis udover rekommanderet interval

·       tillægge endnu et antipsykotikum

·       skifte til et andet antipsykotikum

Ved manglende behandlingsrespons ved 2./3. behandlingsforsøg, anbefales skift til clozapin, hvis dette er muligt for patienten.[i] I udgangspunktet er alle antipsykotika (undtaget clozapin) ligeværdige mht. effekt.[i] Skiftearket giver et overblik over hvilket præparat det kan være relevant at skifte til.

Tips og tricks til det praktiske skift

Når det er besluttet, hvilket antipsykotikum der skal skiftes til, er der en række praktiske hensyn, der skal tages i den konkrete situation. Disse er også beskrevet i retningslinjen

Hvad skal der tages hensyn til?

Der er forskellige aspekter, der skal overvejes, når man har valgt det nye antipsykotikum og den metode, der skal anvendes til at gennemføre skiftet. 

Receptorprofiler

Når der skiftes mellem præparater med meget forskellig receptorprofil, vil det have indflydelse på hvordan skiftet rent praktisk foretages. Her skal man være særligt opmærksom på histaminerg og kolinerg blokade, hvor en række ophørssymptomer kan optræde hvis der seponeres for hurtigt. Tilsvarende kræver disse lægemidler en længere tilvænningsfase for at patienten kan vænne sig til fx den sederende effekt fra histaminerg blokade.

Stabil versus ustabil patient

Stabil fase: Tilstand, hvor der ikke er forekommet væsentlige fluktuationer i patientens tilstand i 3 måneder. Risikoen for hurtigt tilbagefald er beskeden.
Ustabil fase: Som hovedregel bør man vente med aftrapning af det præparat, man skifter fra, indtil det tidspunkt, hvor man har trappet den nye antipsykotiske medicin op til den dosis, man mener, patienten skal have (evt. yderligere 1 uge eller mere).

Typiske ophørssymptomer

Kolinerge: Søvnløshed, kvalme, svedtendens, angst, agitation, opblussen af psykotiske symptomer
Histaminerge: Uro, angst, opblussen af psykotiske symptomer.
På næste side er givet konkrete eksempler herpå.

Kort versus lang halveringstid

Skift fra præparater med kort halveringstid (fx quetiapin) til præparater med lang halveringstid (fx olanzapin), giver selv ved overkrydsning risiko for manglende D2-receptor blokade, herved risiko for forværring af psykotiske symptomer under skift.[iii] Det anbefales at gennemføre skiftet langsomt i sådan en situation.

Kilder:

Medicinrådet Antipsykotika til voksne. Juli 2020

ii Taylor, Paton, Kapur. The Maudsley Prescribing Guidelines in Psychiatry. 12th ed. 2015.

iii Maltesen og Lublin. Problemer ved skift af antipsykotika. Ugeskrift for Læger, 174/5, 2012.

Oprindelige artikel er oprindelig udgivet af Psykiatriens Medicinrådgivning i december 2017

 

APPFWU02V