Skip til primært indhold

Pædagog i psykiatrien

Pædagoger i psykiatrien har fokus på patienternes ressourcer og ikke på deres sygdomme. Selvom patienterne er meget syge, stræber pædagogerne efter at hjælpe patienterne til at få et så normalt liv som muligt.

”Som pædagog i psykiatrien er en af mine store opgaver at hjælpe patienterne tilbage til samfundet.
De har brug for masser af støtte, hjælp til at komme gennem hverdagen, få struktur og samtidig håndtere deres sygdom.
Jeg hjælper dem i gang med alt lige fra tøjvask, netbank og indkøb til samtaler og gåture.
Og jeg glæder mig hver gang over, hvor langt man kan nå med at hjælpe dem.”

                                                                                                            Pædagog i psykiatrien

Pædagogens arbejde i psykiatrien

Pædagogerne i psykiatrien arbejder med relationer og motivation, samt er med til at opbygge en daglig struktur for patienterne, taler med dem om dagligdags ting, og hvad der sker ude i samfundet.

Kerneopgaver som pædagog i psykiatrien

Pædagogerne bruger deres pædagogfaglige viden, når de i det tværprofessionelle miljø skal opbygge relationer til patienten og til pårørende, når motivationen skal findes hos den enkelte, og når de vil hjælpe patienten med at danne en daglig struktur, der skaber grobund for recovery.

Uddannelse som pædagog i psykiatrien

Uddannede pædagoger, typisk med en specialiseringen inden for social- eller specialpædagogik, kan få en stilling i Psykiatrien.

Læs mere om socialpædagogik i psykiatrien på hjemmesiden Socialpædagogerne.

Når du arbejder som pædagog i psykiatrien, har du rig mulighed for at videreuddanne dig ud fra dine karrieredrømme og interesser.

Karrieremuligheder som pædagog i psykiatrien

Kompetenceudvikling inden for særområder kan ske på kortere efteruddannelseskurser, typisk á 1-7 dages varighed. Hver enkelt område vil give dig øgede beføjelser til at få mere ansvar i mødet med patienten og pårørende.

Videreuddannelse som pædagog i psykiatrien

Du kan også vælge at gå dybere ind i det område, der interesserer dig. Det gør du på én af de mange diplom, master og kandidatuddannelser, der er struktureret til at gøre dig, som pædagog i psykiatrien, endnu mere kompetent.

Du kan f.eks. vælge:

  • Social diplomuddannelse
  • Diplom i pædagogik
  • Speciale i almen pædagogik 

Tal med din leder om, hvordan det eventuelt kan tilrettelægges, mens du opnår praksisviden i dit arbejde.

APPFWU02V