Skip til primært indhold

Sygeplejerske

Sygeplejersker i psykiatrien i Region Syddanmark arbejder både med pleje, udredning og behandling. Den psykiatriske sygeplejerskes vigtigste ”redskab” er relationen og samtalen med det enkelte menneske. Du har derfor en meget tæt kontakt til patienter og pårørende og samarbejder med mange forskellige faggrupper omkring pleje, udredning og behandling.

Video om jobbet som sygeplejerske i psykiatrien

I videoen kan du høre mere om, hvordan sygeplejersken gennem diverse aktiviteter, som f.eks. badminton styrker patienten i at indgå i sociale sammenhænge. Arbejdet som sygeplejerske indeholder både psykiatrisk og somatisk behandling. Behandlingen planlægges og udføres i tæt samarbejde med de andre faggrupper, f.eks. læger, pædagoger, ergoterapeuter mv. og i tæt dialog med patienten.

Se video om at være sygeplejerske i psykiatrien

”Mange af mine arbejdsdage er sjove og fyldt med humor. I modsætning til mange andre steder i sundhedsområdet,
så er der i psykiatrien tid til nærvær. Her har vi tid til at sætte os ned og snakke med patienterne,
spille et spil eller måske gå en tur, og jeg får så meget igen”.

                                                                                                     Sygeplejerske i psykiatrien

Sygeplejerskens arbejde i psykiatrien

Sygeplejersken i Psykiatrien i Region Syddanmark en central figur i samarbejdet med patienten, pårørende og andre faggrupper i behandlingen og i plejen af den psykiatriske patient.

Kerneopgaver som sygeplejerske i psykiatrien

Rollen som sygeplejerske på et psykiatrisk afsnit består i at opbygge tillidsfulde relationer med de af samfundets borgere, der er i deres mest sårbare perioder i livet.

Sygeplejersker opbygger tillidsfulde bånd med både patienter og pårørende, hvor du har stor indflydelse på om behandlingen virker. Behandlingen og udførelsen bliver fastlagt i samarbejde med andre faggrupper.

Din grundlæggende sygeplejefaglige viden vil bidrage til:

  • At patienterne får varetaget somatiske behov
  • Samtidig med at du drager omsorg
  • Og støtter patientens psykiske udfordringer

Rollen som sygeplejerske i psykiatrien

Uddannelse som sygeplejerske med dansk autorisation giver dig mulighed for at arbejde med den patientgruppe, dit hjerte brænder mest for:

  • Børn og unge
  • Voksne
  • Ældre

Har du særlige kompetencer og lyst til at arbejde med en særlig behandlingsform, kan du være med i et fagligt stærk fællesskab om behandlingsmetoder. Oplever du, at mennesker har en naturlig tendens til at følge dig, kan du videreuddanne dig inden for ledelse og elsker du at undervise, kan du blive klinisk vejleder eller uddannelsesansvarlig sygeplejerske.

Fælles for dem er, at din rolle er helt central for patienten, for pårørende og for dine kollegaer.

Uddannelse som sygeplejerske i psykiatrien

Uddannelse som sygeplejerske og opnåelse af dansk autorisation, giver adgang en stilling i Psykiatrien. Bliver du først ansat her, har du rig mulighed for at videreuddanne dig ud fra dine karrieredrømme og interesser.

Kerneopgaven som basissygeplejerske er at yde klinisk psykiatrisk sygepleje med viden og evne til at samarbejde omkring udøvelse og udvikling af klinisk psykiatrisk sygepleje.

Specialuddannede sygeplejersker tilegner sig en øget kompetence i psykiatrisk sygepleje, og du kan derfor påtage dig et særligt ansvar for udøvelse og udvikling af sygeplejen i psykiatrisk regi.

Du kan læse mere om specialuddannelsen i psykiatri på specpsyksygeplejerske.dk.

Har du ønsker om en yderligere specialisering, kan du:

  • Tage et lederudviklingsforløb
  • Uddanne dig til klinisk vejleder
  • Blive kvalitetskoordinator
  • Blive udviklingssygeplejerske
  • Eller snuse til en forskerkarriere

Tal med din nærmeste leder om dine drømme, så I sammen kan lægge en plan.

Eksperter på dit felt, har vide muligheder for at videreuddanne og kompetenceudvikle sig.

Du kan:

  • Tage en master/kandidat med klinisk, ledelses- eller pædagogisk fokus
  • Tage en diplomuddannelse sideløbende med dit kliniske arbejde
  • Blive funktionsleder, oversygeplejerske eller blive ansat som ph.d. studerende.

Karrieremuligheder som sygeplejerske i psykiatrien

Karrieremulighederne som sygeplejerske i psykiatrien i Region Syddanmark spænder vidt, og kan derfor skræddersys efter dine præferencer.

Det kunne f.eks. være:

  • Specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje
  • Ambulant sygeplejerske
  • Klinisk sygeplejelærer
  • Kvalitetskoordinator
  • Klinisk vejleder
  • Udviklingssygeplejerske
  • Oversygeplejerske
  • Chefsygeplejerske

Læs også om forskningsmuligheder i psykiatrien

 

APPFWU02V