Skip til primært indhold

Sommerpraktik i psykiatriens verden for medicinstuderende

Nu har du mulighed for at få 2 ugers sommerpraktik med løn i Psykiatrien i Region Syddanmark. Her kan du sammen med en tutorlæge (overlæge eller afdelingslæge) komme helt tæt på og følge dagligdagen på en af Psykiatrisygehusets afdelinger.

Du kan få et indblik i udredning, behandling og alle de opgaver, der løses på en psykiatrisk eller børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Arbejdstiden er 37 timer om ugen, stillingen er vagtfri, og du får løn (180,97 kroner i timen plus feriegodtgørelse).

Vi forventer, at du er nysgerrig og engageret i at lære mere om psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri, og at du er ambitiøs og har en indre drivkraft til at udfordre og udvikle dig.

Hvem?

Alle medicinstuderende med en bachelorgrad, når praktikken starter, kan søge.

Hvor og hvornår?

Der er praktikstillinger både i Psykiatrien og Børne- og Ungdomspsykiatrien, og du kan søge på afdelingerne:

  • Psykiatrisk Afdeling Middelfart – 3 praktikophold, alle i uge 33–34.
  • Psykiatrisk Afdeling Odense – 2 praktikophold, begge i uge 34-35.
  • Psykiatrisk Afdeling Vejle – 2 praktikophold, begge i uge 33–34.
  • Psykiatrisk Afdeling Aabenraa – 2 praktikophold, begge i uge 33-34.
  • Børne- og ungdomspsykiatri Sydjylland (Vejle) – 1 praktikophold i uge 27–28.
  • Børne- og ungdomspsykiatri Odense – 1 praktikophold i uge 31-32.

Bemærk: Sygehuset stiller ikke bolig til rådighed i praktikperioden.

Hvordan?

Hvis du er interesseret i en af praktikstillingerne, skal du skrive en ansøgning på max 1 A4-side. Her vil vi gerne høre, hvorfor du er interesseret i psykiatri eller børne- og ungdomspsykiatri.

Vi skal have din ansøgning senest mandag den 6. juni 2022.

Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for bestået bacheloruddannelse. Du skal desuden prioritere, hvilke tre steder, du helst vil i praktik.

Du kan forvente svar på din ansøgning medio juni.

Du ansøger via følgende link:

Ansøgning til sommerpraktik i psykiatriens verden for medicinstuderende

Kontakt

Bjørn Vinding Gulbech

HR konsulent


APPFWU02V