Aida forsker i børns skærmforbrug: ”Vi ved at en ung hjerne er meget påvirkelig”
At lade børn sidde med en tablet, er en måde at få hverdagen til at hænge sammen for mange familier. Aida Bikic forsker i, hvordan et højt skærmforbrug påvirker børn.
To forskningsprojekter om børn og unges skærmforbrug
Smartphones, tablets og computere er blevet en fast del af hverdagen i mange danske familier. Børns skærmforbrug er stort, viser undersøgelser. Men hvad gør skærmtiden ved dem? Det spørgsmål driver lektor Aida Bikic, som forsker i børns skærmforbrug i Psykiatrien i Region Syddanmark.
- I samfundet indfører vi tit tiltag, uden at vi på forhånd ved, om det er godt eller skidt. Tit har vi en naiv antagelse om, at det nok ikke er skadeligt. Selvfølgelig kan teknologien virkelig meget godt, men det betyder ikke, at det, der er godt for voksne, også er godt for børn på to år, fire eller seks år, siger hun.
I øjeblikket arbejder Aida Bikic på to forskningsprojekter, som handler om børn og unges skærmforbrug. Det ene er baseret på spørgeskemaer, og undersøger mængden af skærmforbrug blandt familier på Fyn og sammenhæng med psykiatriske symptomer. Det andet projekt hedder ”Organisationstræning for ADHD” og handler om, hvordan man bedst hjælper familier med børn, der har ADHD.
- Hvis man har ADHD, så har man en biologisk sårbarhed over for at udvikle forskellige slags afhængigheder, fordi hjernen reagerer anderledes på belønning. Mange børn med ADHD har svært at koncentrere sig om opgaver, men kan sagtens koncentrere sig om computerspil. De har rigtig svært ved at slukke for skærmen, fordi spillene er så dragende for dem, og de situationer udløser ofte konflikter i familien.
Målet er ikke ingen skærmforbrug
Skærmforbruget er stadig et nyt forskningsområde, og der er mange ubesvarede spørgsmål. Det er eksempelvis ikke muligt at slå fast om et højt skærmforbrug øger risikoen for at udvikle psykisk sårbarhed eller forstyrrelser. Men ifølge Aida Bikic, så påvirker skærmforbruget vores børn.
- Vi ved, at en ung hjerne er meget påvirkelig. Vi ved f.eks. hvis man som barn ikke har fået nok menneskelig kontakt, så medfører det permanente skader i kognition og relationer, fordi barnet ikke blev nok stimuleret. Et nyligt studie fra Singapore som fulgte børn fra spædbarnsalderen til børnene var fyldt 9 år, viste, at der var en kobling mellem skærmtid i den tidlige alder og svækkede kognitive evner senere.
Det handler ikke om, at børn slet ikke må sidde ved en skærm, understreger Aida Bikic. Forældre skal
bare være bevidste om at afgrænse skærmtiden, så der også er tid til andre aktiviteter, som er vigtige for hjerneudviklingen.
- Det kan godt være en del af ens liv, men det skal være afbalanceret. Vi hører jævnligt om tilfælde, hvor
computeren overskygger alt, og barnet eksempelvis ikke vil med på ferie med sine forældre, fordi det vil
spille i stedet. Og det er dér, at det kan gå galt, hvis man slet ikke sætter grænser.
Familie har droppet skærmen efter aftensmad
Nicole Grau Mikkelsen kender til de udfordringer, der kan følge med et højt skærmforbrug. Hun er mor til Simon, som har ADHD og ADD, og som familie har de deltaget i Aida Bikics forskningsprojekt Organisationstræning for ADHD.
- Simon havde problemer med at falde i søvn og sove godt om aftenen. I løbet af projektet lavede vi den regel, at der var ingen skærm efter aftensmad. Det hjalp utrolig meget, for nu har han nemmere ved at finde
ro om aftenen, siger Nicole Grau Mikkelsen.
Reglen betyder, at ingen i familien ser hverken fjernsyn eller sidder med smartphonen om aftenen. Det betyder, at der er blevet tid til at lave andre aktiviteter.
- Vi er blevet mere kreative, og Simon er blevet glad for andre ting som fidget spinner og rubiks cube.
Familien har deltaget i otte gruppeterapimøder som en del af forskningsprojektet.
- Selvom vi selvfølgelig godt vidste, at skærmen påvirker børn, så var det rart at blive støttet i, at det er det
rigtige, vi gør. Vi fik konkrete opgaver og nu er det blevet nemmere at kommunikere med Simon, så vi undgår konklifter, siger Nicole Grau Mikkelsen.