Camillas far har reddet hendes liv: ”Han er min bedste kammerat”

Camillas far har altid stået klar.

- I mange år var min sygdom omdrejningspunktet, fortæller Camilla Lykke Møller, der har diagnosen borderline, som betyder, at hun i mange år var selvskadende og havde store humørudsving.  

Heldigvis har hun sin far, som har hjulpet hver gang, Camilla havde brug for det. Og det er ikke så lidt, fortæller hun:

- Nu har jeg lyst til at skære mig, vil du komme og hente mig, far? Nu kan jeg ikke have mine knive hjemme, vil du komme og fjerne dem? Nu skal jeg indlægges, vil du passe min hund? Nu hører jeg stemmer, vil du køre mig til terapi? Der var jo utrolig meget, siger Camilla om alt det, hendes far har hjulpet hende med.

I stedet for at give op, har Camillas far altid været der, når der var behov. Men det har ikke altid været let, fortæller han.

- Det har været en rutsjebane af rang. Jeg har aldrig haft min telefon slukket i den tid, det stod på. For hvis jeg efter et kundemøde på arbejdet kunne se, at Camilla havde ringet tre gange, så bimlede alarmklokkerne. Så skulle jeg reagere, siger Frits Lykke.

Pårørende er afgørende

I anledning af Fars Dag sætter Psykiatrien i Region Syddanmark fokus på, hvad pårørende betyder for personer med psykisk sygdom. For det er langt fra ligegyldigt, om man har en god forældre, familiemedlem eller ven til at hjælpe, ligesom Camilla Lykke Møller har sin far, mor og lillesøster.

Relationer er afgørende for den mentale sundhed, viser undersøgelser. I det faglige oplæg til psykiatriens 10-årsplan skriver Sundhedsstyrelsen: ”fra forskningen ved vi, at mennesker med svære psykiske lidelser har en markant reduceret risiko for tilbagefald og for genindlæggelse, når de pårørende inddrages.”

I dag har 38-årige Camilla det godt takket være hele familien. Hun bor tæt på Vejle med sin mand og bonusbarn. Der er flere år siden Camilla fik medicin for borderline og behandling i psykiatrien. Når hun tænker tilbage, så er der særligt én episode, som har været afgørende for, hvordan hun har det i dag. En dag, da Camilla gik i gymnasiet, var hun så oprevet, at hun skar begge sine pulsårer ved håndleddene op. Da hun begyndte at bløde, kunne hun se, at det var helt forkert og kaldte på sin far.

- Hvis han ikke var kommet ned til mig i kælderen, da jeg havde skåret min pulsåre over, så havde jeg ikke levet i dag, siger Camilla.

- Min far har aldrig været den, der sagde ’Jeg elsker dig’ til hvem som helst. Det siger han til mor. Men nede i kælderen siger han ’Jeg elsker dig Camilla’. For sæt nu, jeg ikke er her i morgen.

Selvom det er mange år siden nu, så påvirker episoden stadig begge.

- Der gik ikke lang tid før ambulancen kom, men de fem-ti minutter, vi sad nede i kælderen, det var intenst og det glemmer vi aldrig nogensinde, siger Frits.

Tal åbent om psykisk sygdom

Mange danskere er pårørende til personer med psykisk sygdom, ligesom Frits.

Mere end hver tredje dansker oplever sig selv som pårørende til en med en psykisk lidelse. Heraf angiver ti procent at være forældre.

Derudover har hver tiende dansker oplevet, at en person, som de har en tæt relation til, forsøger at begå selvmord, fremgår det af 10-årsplanen.

Det bedste man kan gøre i sådan en situation er, at tale højt om det. Sådan lyder opfordringen i dag fra Camilla og Frits.

- I en del af forløbet fortalte vi ikke nogen om, at Camilla havde de udfordringer. Og det var nok noget af det dummeste, vi har gjort, siger Frits.

- Hvis man vil lukke lidt op over for sine forældre eller sine børn og fortælle, hvad der sker indeni, så bliver verden lidt nemmere at leve med.

I dag holder Camilla Lykke Møller og Frits Lykke foredrag om deres oplevelser med psykisk sygdom. Det gør de som en del af EN AF OS ambassadørskabet. De håber, at de kan skabe håb hos andre, som står i lignende situationer.

Og når det bliver Fars Dag på søndag, så glæder Camilla sig til at fejre dagen.  

- Han er min superhelt. Min bedste kammerat og ven, siger hun.  

Går du, eller en du kender, med tanker om selvmord, så er det vigtigt, at du rækker ud. Ring til PsykInfo på telefon 99 44 45 46 eller til en af Region Syddanmarks akutmodtagelser.

Telefonnumrene til psykiatriens akutmodtagelser findes her.

Livslinjen kan også kontaktes på 70 201 201.

Billeder er taget af Lasse Olsson. De må gerne bruges i forbindelse med pressemeddelelsen.