Skip til primært indhold

Webex Meetings for patienter og pårørende

Webex Meetings er for dig, der er patient eller pårørende, og som skal deltage i f.eks. undervisning eller gruppeterapi via video. Læs gode råd til samtaler og konsultationer over video og find en vejledning til at deltage via PC eller tablet.

Tjek appen

Hvis du vil deltage i en videosamtale i Webex Meetings via appen, anbefaler vi, at du i god tid inden videosamtalen tjekker, at du har installeret seneste version af appen.

Mulighed for alle for behandling over video

Videokonsultationer er for alle. Du aftaler med din behandler, hvordan videokonsultationer kan bruges i dit forløb. Videokonsultationer giver dig mulighed for at mødes og tale med din behandler over video. Det er en behandlingssamtale som alle andre og det kan bruges i netop den situation, hvor det giver mening for dig.

Fordele ved videokonsultation:

  • Behandling hjemme i vante rammer.
  • Ingen transport, så du nemmere kan passe din hverdag.
  • Ingen tid i et venteværelse.

Eksempler på samtaler over video

Videokonsultationer kan f.eks. være:

  • Mellem dine almindelige aftaler.
  • Erstatning for nogle af de aftaler, hvor du skal møde op hos os.
  • På dage, hvor det er svært at komme ud af døren.
  • I slutningen af dit behandlingsforløb for at lette overgangen.
  • Ved justering af din medicin.

Gode råd til videokonsultationen

Før en videokonsultation er det en god idé at sikre, at du:

  • Sidder alene og uforstyrret.
  • Undgår at sidde i modlys.
  • Sørger for bedst mulig internetdækning.
  • Bruger headset, så I får den bedste lyd.

Undervisning eller gruppeterapi via video

Webex Meetings er for dig, der er patient eller pårørende, og som skal deltage i f.eks. undervisning eller gruppeterapi via video.

Deltag via app eller en browser på computer

Du kan deltage i et Webex Meetings møde via:

  • Appen Cisco Webex Meetings
  • Computer i en browser

Appen kan downloades på smartphone, tablet og PC. Inden dit møde vil du modtage et link til videosamtalen i din digitale postkasse, som du modtager fra dit behandlingssted. Via linket kan du vælge, om du vil starte samtalen i appen eller om du vil starte samtalen via en webbrowser.

Vejledning til videosamtaler i Webex Meetings

Vi anbefaler, at du deltager i videosamtalen fra din PC eller tablet. Du får tilsendt et link i din Digitale Postkasse fra din afdeling, som giver dig adgang til at deltage i videosamtalen. For at deltage skal du gøre følgende:

  1. Gå ind i din Digitale Postkasse og åben den indkaldelse/meddelelse du har fået fra din afdeling.
  2. Tryk på den grønne knap, hvor der står ’Deltag’ eller tryk på det tilsendte link.

Hvis du oplever tekniske problemer med at deltage fra PC eller tablet, kan du ringe ind i møderummet via telefon på telefonnummeret under den grønne ’Deltag’ knap (+45-xxx-xxxxx Denmark Toll).

Når du skal tilgå et videomøde i Cisco Webex Meetings første gang, er der flere måder du kan deltage på. Måden du kan deltage på afhænger af, om du deltager fra din PC eller tablet.

Hvis du deltager via din PC, har du både mulighed for at deltage via app eller browser.

Deltag via app på PC

For at du kan bruge appen til at deltage i videomødet, skal du først downloade appen.

  1. Når du har trykket ’deltag’ fra din Digitale Postkasse, åbner en fane.
  2. Tryk på ’Download den nu’, som står efter ’Har du ikke Webex Meetings-appen?’
  3. I din download-historik nederst på din browser vil appen blive downloadet.
  4. Herefter indtaster du dit navn og din e-mail adresse før du trykker ’Næste’. Alternativt kan du gå ind i din Digitale Postkasse igen og trykke på ’Deltag’ og tilgå videomødet via din app.
  5. Før du indtræder i videomødet, dukker nedenstående skærm op, hvor du kan vælge din lyd og kamera. Når du har valgt lyd og kamera, trykker du på ’Deltag i møde’.
  6. Du kommer herefter ind i videomødet og kan snakke med de andre deltagere.
  7. Når du vil afslutte mødet trykker du på den røde knap og trykker herefter ’forlad møde’.

Deltag via browser fra PC

Når du skal deltage i et videomøde via din browser fra din PC, så skal du følge disse trin:

  1. Gå ind i din Digitale Postkasse og åben den indkaldelse/meddelelse du har fået fra din afdeling.
  2. Tryk på den grønne knap, hvor der står ’Deltag’. Herefter åbner en browser-fane sig.
  3. Herefter skal du trykke på ’Deltag fra din browser’, som står nederst i informationen på skærmbilledet efter ’Har du problemer med appen?’.
  4. Derefter skal du:
    1. Indtaste dit navn og din e-mail.
    2. Tryk på ’Næste’ for at deltage i mødet.
  5. Før du kommer ind i videomødet skal du vælge din lyd og kamera.
  6. Når du har valgt lyd og kamera, trykker du på ’Deltag i møde’.
  7. Du kommer herefter ind i videomødet og kan snakke med de andre deltagere.
  8. Når du vil afslutte mødet, trykker du på den røde knap og vælger herefter ’forlad møde’.

For at du kan bruge appen til at deltage i videomødet via din tablet, skal du først downloade appen.

  1. Når du har trykket ’deltag’ via linket på din Digitale Postkasse, åbner en fane sig. Her har du mulighed for at downloade appen ’Cisco Webex Meetings’.
  2. Hent appen ned via Appstore eller Google Play Butik.
  3. Åbn appen, når den er hentet.
  4. Accepter Servicebetingelserne og erklæringen om beskyttelse af personlige oplysninger ved at trykke ”jeg accepterer”.
  5. Indtast dit navn og din e-mail adresse.
  6. Tillad at Webex Meet bruger din mikrofon ved at trykke ’Ok’.
  7. Tillad at Webex Meet bruger dit kamera ved at trykke ’Ok’.
  8. Før du indtræder i videomødet, har du mulighed for at vælge din lyd og kamera. Når du har valgt lyd og kamera, trykker du på ’Deltag’.
  9. Du kommer herefter ind i videomødet og kan snakke med de andre deltagere.
  10. Når du vil afslutte mødet, trykker du på den røde knap.

I Webex Meetings er der forskellige funktioner, som kan være relevante at kende til:

  1. Slå lyd til/fra. Det anbefales, at du slår mikrofonen fra (mute), når du ikke taler. Mute derfor også mikrofonen, når du går ind i lokalet for at undgå støj.
  2. Start/sluk kamera. Hvis du tænder kameraet, inden du deltager i videomødet, vil du her få en forhåndsvisning af, hvordan billedet ser ud. Sørg for at sætte dig, så andre kan se dig.
APPFWU02V