Gå til indhold
FORSIDEN | FOR ANSATTE | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Psykiatrien i Region SyddanmarkTil forsiden

Safewards

 

Safewards er en britisk model, der er skabt med henblik på at reducere konflikter på psykiatriske afdelinger. Den er udviklet på baggrund af 20 års international forskning og har dokumenteret effekt i forhold til nedbringelse af kondliktsituationer.

Den er udviklet til voksenpsykiatrien, men den har også vist sig brugbar i bl.a. ungdomspsykiatrien, retspsykiatrien, ældrepsykiatrien og socialpsykiatrien.

 

Udskrivelseshilsen_safewards               
Gensidige forventninger_safewards
                                                            
                                                               

   

Ovenfor er billeder af interventionerne, ”Udskrivelseshilsen” og ”Gensidige forventninger”. Begge interventioner, der inddrager patienterne.
 

Modellen indeholder 10 konkrete interventioner der systematisk og detaljeret beskriver,hvordan man på psykiatriske afdelinger kan arbejde på at få og bevare en kultur, der fremmer tryghed og sikkerhed for patienter og personale. Modellen giver idéer til, hvordan personale og patienter på afsnittet, kan arbejde sammen om at reducere konflikter og kontrollerende handlinger så meget som muligt.

Modellen og interventionerne kan findes i en komplet dansk version på Safewards internationale hjemmeside http://www.safewards.net/da/

Implementering af Safewards blev påbegyndt i Psykiatrien i Region Syddanmark i efteråret 2015 og arbejdet med at implementere og vedligeholde interventionerne er fortsat i fuld gang.

Konsulent Mathilda Randris Andersen kan kontaktes for yderligere information om Safewards på mail Mathilda.randris.andersen@rsyd.dk  

Læs mere om de ti interventioner

 

 


Siden er sidst opdateret 17-12-2018
Administrationen



Psykiatrien i Region Syddanmark | Lille Grundet Hulvej 25, bygning P | 7100 Vejle | Kontakt