Psykiatrisk efterårsskole for sygeplejerskestuderende
Sygeplejerskestuderende i Region Syddanmark inviteres til en weekend i psykiatriens tegn på psykiatriens efterårsskole. Opholdet er gratis og med forplejning.
Mød ansatte og patienter fra psykiatrien
Du vil blive præsenteret for, hvordan det er at arbejde som sygeplejerske i psykiatrien. Du får mulighed for at snakke med flere af de mennesker, der til dagligt arbejder i psykiatrien samt patienter, som har oplevet psykiatrien.
Program for weekenden
- Præsentation af en sygeplejerskes arbejdsdag i psykiatrien
- Patient fortællinger fra psykiatrien
- Introduktion til konflikthåndtering
- Præsentation af psykiatriens specialer
- Indblik i psykiatriske diagnoser
- Samarbejde mellem faggrupper i psykiatrien
Tid og sted
Fredag 29. september 2023 kl. 16.00 til søndag 1. oktober 2023 kl. 14.00
Severin Kursuscenter, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart
Find vej via Google Maps - Bemærk: Google Maps sætter 3. parts cookies
Gratis ophold og forplejning
Sygeplejestuderende fra Region Syddanmark kan deltage på efterårsskolen. Der er plads til 50 sygeplejestuderende, som bliver fordelt efter først til mølle-princippet. Opholdet er gratis og inklusiv forplejning.
Tilmelding til psykiatrisk efterårsskole
Åbner d. 15. juni 2023 kl. 9.00.
Ansøgningsfrist d.15. august 2023
Tilmeld dig psykiatrisk efterårsskole 2023 for sygeplejestuderende efter først til mølle-princippet i Plan2Learn