Skip til primært indhold

Læge i psykiatrien

En læge i psykiatrien har fokus på, hvordan sygdomme i hjernen påvirker adfærd, følelser og tanker. Lægen arbejder med diagnosticering, udredning, forebyggelse og behandling af børn, unge, og voksne med psykiske lidelser.

Video om jobbet som læge i psykiatrien

I videoen kan du høre mere om arbejdet som læge i psykiatrien, der bringer alle 7 lægeroller i spil med arbejdsdage, der aldrig ens. Lægen arbejder neurologisk, biologisk og relationelt for at give den bedste behandling til patienten. Som læge er der gode muligheder for at forske samt at prøve kræfter med ledelse.

Se video om at være læge i psykiatrien

”Psykiatrien udvikler sig hele tiden, og der er så mange veje at gå.
Også for os læger. Der er mulighed for terapeutdelen, hvor man har tæt kontakt til patienterne
eller den mere naturvidenskabelige del, hvor der er rig mulighed for forskning.”

                                                                                                                  Læge i psykiatrien

Lægens arbejde i psykiatrien

I psykiatrien er der et øget fokus på at behandle hele mennesket. Som læge kommer du derfor vidt omkring.

Opgaverne er bl.a. inden for disse områder:

  • Samtaleteknikker
  • Psykopatologi
  • Farmakologi
  • Somatik
  • Neurologi
  • Biokemi

Kerneopgaver som læge i psykiatrien

Lægens faglige viden vil bidrage i krydsfeltet mellem soma og psyke. Du skal som læge, i samråd med dine kollegaer på tværs af faglige fælleskaber, hjælpe patienten med at få hold på livet igen. I skal udrede, hvordan livet har påvirket mennesket, og hvordan sygdomme i hjernen kan påvirke tanker, følelser og adfærd.

Uddannelse som læge i psykiatrien

En universitetsuddannelse i medicin giver adgang til en karriere som læge i psykiatrien. Dit uddannelsesforløb frem mod at blive speciallæge i enten børne- og ungdomsområdet eller i voksenregi er nøje tilrettelagt for, at du kan opnå de bedst mulige kompetencer.

Læs mere om uddannelsesforløbet i B&U psykiatrien på Den Lægelige Videreuddannelse.

Læs mere om uddannelsesforløbet i voksenpsykiatrien på Den Lægelige Videreuddannelse.

Hvis du er medicinstuderende og nysgerrig på rollen som speciallæge i psykiatri, kan du bl.a. deltage i efterårsskolen. Det er 3-dages gratis ophold, hvor du kan snuse til det psykiatriske speciale.

Psykiatrien i Region Syddanmark udbyder mellem 18 og 20 KBU-forløb 2 gange om året. De er fordelt på psykiatrisygehusets 5 psykiatriske afdelinger i Esbjerg, Vejle, Aabenraa, Odense og Svendborg.

De 3 videreuddannelsessekretariater i Danmark er ansvarlige for de konkrete stillingskombinationer.

Du kan læse mere om, hvordan den kliniske uddannelse er tilrettelagt i Region Syddanmark hos Den Lægelige Videreuddannelse Syd.

Efter din KBU kan du søge en introduktionsstilling, som det næste skridt på vejen mod en uddannelse som speciallæge i psykiatri eller speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.

Alle afdelinger i psykiatrisygehuset deltager i uddannelsesarbejdet og slår introduktionsstillinger op. Introduktionsstillingerne udbydes løbende over året.

Du kan finde ledige introduktionsstillinger på Region Syddanmarks jobportal.

Som ansat i enten en I-stilling eller en H-stilling kan du deltage i adskillige uddannelsesaktiviteter og kurser afhængigt af dit interessefelt. Psykiatrien i Region Syddanmark udbyder eksempelvis det populære Grundkursus i Psykoterapi. Her får du som læge indsigt i arbejdet med de kognitive og psykodynamiske behandlingsformer fremført af nogle af psykiatriens dygtigste læger. Dette grundkursus er obligatorisk i din uddannelse, og det udgør én af grundpillerne i psykiaterens faglighed.

Efter din kliniske basisuddannelse, introduktion- og hoveduddannelse er du speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, såfremt du har valgt dette speciale.

Børne- og ungdomspsykiatrien i Syddanmark er placeret i Odense, Esbjerg, Vejle og Aabenraa.

Har du valgt voksenområdet, er du efter din kliniske basisuddannelse, introduktion- og hoveduddannelse speciallæge i voksenpsykiatri.

Der er 6 voksenpsykiatriske afdelinger i Psykiatrien i Region Syddanmark i byerne Odense, Esbjerg, Middelfart, Vejle, Svendborg og Aabenraa, og de udbyder alle 6 hoveduddannelsesforløb.

Som speciallæge i psykiatri kommer du til at arbejde med nogle af de mest sårbare patienter og hjælpe dem på vejen mod et bedre liv.

Karrieremuligheder som læge i psykiatrien

Speciallægen i børne- og ungdomspsykiatri eller voksenpsykiatri har flere muligheder for at videreudvikle kompetencer og få mere ansvar og indflydelse. I psykiatrien i Region Syddanmark udbyder vi mange forskellige stillinger, hvad enten du har en leder, en underviser eller måske en forsker i maven.

Læs mere om forskningsmuligheder i psykiatrien

Overlægen har det behandlingsmæssige ansvar i et sengeafsnit eller en ambulante enhed. Du skal samarbejde med afdelingsledelsen og andre aktører om at varetage og videreudvikle de behandlings- og patientorienterede metoder.

I samarbejde med overlægen og afdelingsledelsen har du som uddannelsesansvarlig overlæge ansvaret for at sikre læringsmiljøet på afdelingen. Afhængigt af dit ansættelsessted gør du dette i samarbejde med den uddannelsesansvarlige yngre læge.

APPFWU01V