Skip til primært indhold

Succesfuldt samarbejde med headspace: Psykiatrimedarbejdere sikrer tidlig hjælp til unge

Et samarbejde mellem Psykiatrien i Region Syddanmark og HEADSPACE hjælper unge i mistrivsel og afklarer, om en behandling i psykiatrien er vejen at gå.

En dag om ugen møder Jette Rytoft ind på headspace' kontor i Grindsted i stedet for i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium i Vejle. Jette Rytoft er en af de psykiatrimedarbejdere, som en gang om ugen kommer i et af de headspace-mødesteder, der er et gratis rådgivningstilbud til unge.

Her er hun med til at forebygge, at små mistrivselsproblemer bliver til behandlingskrævende syg- dom, og så hjælper hun de unge, som har behov for det, videre til psykiatrisk behandling. -Det er et mangfoldigt arbejde. Der kommer mange unge mennesker ind fra gaden af.

Jette Rytoft på headspace i Grindsted

Nogle af dem snakker jeg med, men jeg hjælper også de ansatte og frivillige i headspace med faglig sparring. For måske har de unge nogle psykiatriske problemstillinger, der skal afklares, siger hun.

Samarbejdet mellem headspace og Psykiatrien i Region Syddanmark giver god mening for både de unge og psykiatrien.

Det fortæller centerchef i headspace Susanne Mathiesen.

- Vi ved, at der er lang ventetid i psykiatrien, og hvis man så ender med at bliveafvist, fordi man ikke har en behandlingskrævende sygdom, så kan det være et stort nederlag. Så er det jo bedre for alle parter, at de unge kommer det rette sted hen til at starte med, siger hun.

At samarbejdet er gavnligt, bakker en ny undersøgelse op om.

Den viser blandt andet, at psykiatrimedarbejdere i headspace bidrager til at unge får den rette hjælp i tide, og at det kun er de unge, der har behov for psykiatrisk behandling, som finder vej til psykiatrien. Det betyder, at kolleger i psykiatrien aflastes.

Resultatet bygger på en interview undersøgelse fra analyseafdelingen i headspace Danmark, som i 2022 har interviewet de fremskudte medarbejdere ansat i psykiatrien - og et udsnit af deres kolleger i de tre regioner med fremskudte regionale medarbejdere.

Det hjælper at snakke om tingene

19-årige Andreas Kjærsgaard og 23-årige Jonna i Innistovu er to af de unge, som har fået hjælp i headspace Grindsted.

Andreas Kjærgaard

- Jeg kan godt mærke, hvis der er en periode, hvor jeg ikke kommer hernede. Det hjælper at snakke om tingene, siger Andreas Kjærsgaard. Andreas Kjærsgaard. Første gang han opsøgte headspace var i forbindelse med sin konfirmation.

- Dengang ville det være for svært at få kontakt til psykiatrien, og derfor kom jeg her for at snakke med nogen. Det hjalp utrolig meget, så da jeg for nogle år siden begyndte at få selvmordstanker, og jeg ikke kunne få en psykolog, så begyndte jeg at komme i headspace igen, fortæller han.

Jonna i Innistovu opsøgte headspace, fordi hun kunne mærke tegn på stress og depression, da hun havde afsluttet sin HF- uddannelse.

- Jeg havde brug for en, der lyttede. Det var dejligt at vide, at når man havde en aftale hernede, så handlede det om mig. Jeg er ikke god til at prioritere mig selv, så det er rart, at man kan fokusere på sig selv og ens psykiske helbred, fortæller hun. Jonna i Innistovu. I dag har både Andreas Kjærsgaard og Jonna i Innistovu det bedre.

- Jeg er begyndt at lyse mere - være mere glad, smilende og udadvendt, siger Jonna.

Ni procent af samtalerne har handlet om psykisk sygdom

Andreas og Jonna er langt fra de eneste unge, som kæmper med psykisk mistrivsel. Undersøgelsen fra headspace viser, at der er behov blandt unge for at tale om psykisk sygdom.

Her er Jette Rytoft med sin psykiatrifaglige baggrund med til at sikre, de unge får den rette hjælp.

- Det er ekstremt vigtigt, at både de unge og os som medarbejdere kan få en kvalificeret vurdering af, om det giver mening at søge behandling i psykiatrien. Når vi eksempelvis hører, at en ung kæm- per med selvmordstanker, så kan vi få sparring af Jette for at høre, om psykiatrisk behandling er vejen frem, siger centerchef Susanne Mathiesen.

Alle headspace-stederne i Region Syddanmark har tilknyttet en sundhedsfaglig medarbejder ansat i psykiatrien.

Her finder du headspace i Region Syddanmark

  • Esbjerg
  • Billund
  • Aabenraa
  • Haderslev
  • Fredericia
  • Fåborg
  • Odense

Besøg Headspaces hjemmeside og find de fysiske adresser og telefonnumre

APPFWU02V