Peermedarbejder Søren skaber det frirum, han selv fandt hjælp i efter flere år i misbrug

Siden 2020 har peermedarbejder Søren Skovbjerg Svendsen været at finde på retspsykiatrisk afsnit i Psykiatrisk Afdeling Middelfart. Her prøver han hver dag at skabe et rum for patienterne, hvor de bare kan være til og få oplevelser, der kan bidrage til en positiv udvikling for dem. Selv om det ofte kun er ét lille skridt af gangen.

- De mennesker der er patienter i retspsykiatrien er oftest meget syge, så man kommer ikke bare i mål med noget med det samme. Jeg glæder mig over de små skridt, der går i en positiv retning. For mig er det nok at høre fra en patient, at de har fået lidt ekstra overskud til at gøre noget godt for sig selv, efter vi har snakket sammen eller lavet en aktivitet sammen, siger han.

Som peermedarbejder står Søren ikke for selve behandlingen, men er en vigtig del af patienternes udvikling og recovery. For ham er det derfor vigtigt at være med til at hjælpe med det, han kan.   

- Jeg er med til at stå for vores årlige Haloween-fest, som patienterne altid glæder sig til. Og både med den og andre aktiviteter er det vigtigt at patienterne er med i det. Hvis de har nogle ønsker, gør jeg, hvad jeg kan for at få det til at ske. Men de skal selv ville det også. F.eks. har jeg startet en fiskeklub, som et par af patienterne har været rigtig glade for. Og sammen med en af vores sygeplejersker har jeg en recovery-gruppe, hvor vi har en til 3-4 patienter med af gangen. Vi snakker om misbrug, mønsterbrydning og alt derimellem. Det har snart kørt et par år med meget positiv feedback, siger han.  

Søren kan også tage med i retten eller lytte med på et møde, hvis det er det, en patient har mest brug for.

Frirum

Søren Skovbjerg Svendsen kender selv psykiatrien indefra. Han har nemlig tidligere haft et årelangt misbrug og har været indlagt i psykiatrien ad to omgange. Så han forstår den situation, som mange af patienterne står i. Og han ved, at der skal være plads til, at man bare ér der. 

- Jeg kender selv det med, at man som ung føler, man skal bevise noget og at man er noget, men i dag er det lykken for mig bare at være til stede og have en ro i det. Det prøver jeg at give videre. Jeg har oplevet at være i et misbrug, og selvom jeg ikke var retspsykiatrisk patient, så har jeg da også levet lidt ude på kanten. Så patienterne føler nok også, de kan snakke med mig på en anden måde. At jeg forstår dem, siger han.

Derfor arbejder Søren for at skabe et frirum for patienterne. Et rum, hvor de bare kan være sammen, kan snakke eller lave aktiviteter. Et rum uden faglige mål og spørgsmål. For det var det, der hjalp ham selv.   

- Det var lidt en redning for mig, da jeg stadig var i mit misbrug, at jeg mødte en mand, som jeg kunne få et mentalt frirum hos. Alt andet var mislykkedes i forhold til at komme ud af misbruget, men han hjalp mig med at komme på fode igen. Nu håber jeg, at jeg kan være den person for en anden, siger han.

Står for aktiviteter 

Selvom han ikke deltager i selve behandlingen, oplever Søren at være en værdsat del af personalet. Både ledelsen og kollegerne har i høj grad været gode til at tage ham og hans bidrag seriøst, og ledelsen har holdt fast i, peermedarbejderne er en del af huset på lige fod med det resterende personale. Og det er afgørende for at sikre et godt samarbejde om patienterne.

- Som peermedarbejdere bruger vi jo vores egne oplevelser og erfaringer, så selvom jeg ikke står for medicin eller har en lang sundhedsfaglig uddannelse, så kan jeg stadig bidrage med noget godt her. Det er rart at mærke, at vi alle sammen er en del af samarbejdet. For jeg ser måske ting fra et lidt andet perspektiv eller høre noget andet fra en patient, og det bliver der lyttet til både blandt mine kolleger og ledelsen, siger han.

Søren Skovbjerg Svendsen er også altid klar til at bakke kolleger op og hjælpe til, hvor han kan. For det vigtigste er at hjælpe patienterne bedst muligt.

- Jeg har nogle patienter, som jeg har en lidt anden relation til og kommer ind på livet af på en anden måde end mine kolleger. Og sådan har vi det nok alle sammen. For det er selvfølgelig ikke alle patienterne, der bruger mig. Men jeg ved, at dem der gør, og dem der henvender sig, de har ofte netop brug for noget nærvær og en person, de bare kan være med, uden at der er noget fagligt bag. Så den person er jeg, når de har brug for det, siger han.