Skip til primært indhold

Troede hun skulle arbejde i bank - nu fejrer Susanne 40 år i Region Syddanmark

I de sidste 40 år har Susanne Jørgensen været med til at sikre, at ansatte på regionens sygehuse får udbetalt deres løn til tiden. Siden 2008 har Psykiatrien i Region Syddanmark haft glæde af løn- og personalekonsulentens arbejde.

Susanne Jørgensen

Egentlig var det planen, at Susanne Jørgensen ville arbejde i en bank.

Et praktikophold i den lokale bank satte dog en stopper for dén drøm – for ifølge Susanne var banklivet ”faktisk ikke særlig sjovt”.

Efter handelsskolen fik hun i stedet job på Kolding Sygehus, og siden da har hun aldrig sluppet sygehusverdenen.

Men selv om ideen om et liv i en bank altså hurtigt blev droppet, så handler Susanne Jørgensens nuværende job som løn- og personalekonsulent i høj grad om penge. Hun er nemlig med til at sikre, at medarbejdere i Psykiatrien i Region Syddanmark får udbetalt løn – noget der fortsat er spændende efter 40 år i faget.

- Det er det fordi, der hele tiden sker noget nyt. Det bliver aldrig kedeligt. Så kommer der nye EU-lovgivninger, som gør, at vi skal ændre vores ansættelsesbreve. Så kommer der nye overenskomster hvert andet år, hvor der skal ændres på tillæg, pension, lønninger og andre regler; sygedagpengeregler, barselsregler, altså lige så snart du tror, at nu er du i mål, så kommer der noget nyt. Så det når aldrig at blive kedeligt, der er hele tiden noget udvikling i det, lyder det fra jubilaren.

Fra fysiske vagtskemaer og skrivemaskiner til friønsker på telefonen

Susanne var blot 18 år, da hun første gang satte fødderne på Kolding Sygehus den 1. august 1984. Siden har hun været med da Fredericia, Vejle og Kolding Sygehus blev til Sygehus Lillebælt, og i 2008 skiftede hun til Psykiatrien i Region Syddanmark.  

Og der er da også sket en hel del i arbejdslivet de sidste 40 år.

- Når jeg fortæller mine børn om det, kan jeg godt grine lidt af det. Da jeg startede som elev, havde vi store fastnettelefoner, hvor vi stillede om manuelt. Og vi sad og skrev på skrivemaskiner.

- Vi havde også nogle store skemaer, hvor vi sad og talte, hvor mange tillæg gartnerne skulle have for eksempelvis at rydde sne. Senere fik vi sådan nogle store grønne arbejdsplaner, hvor medarbejderne havde sat deres arbejdstid på, og så sad vi ellers og tastede flere dage i træk. I dag kører det hele jo bare elektronisk, og medarbejderne kan lægge deres ønsker ind via telefonen. Fejlmulighederne er mindre, fordi der ikke er så mange ”hænder” inde over, fortæller Susanne Jørgensen, der igennem tiden har været med til at implementere flere forskellige systemer, som psykiatrisygehuset gør brug af i dag.

- Det er sådan noget, der er med til at drive mig – at jeg får lov til at være med til at udvikle og prøve noget nyt. Jeg kan godt lide at få lov til at prøve noget nyt.

Bidrager til kerneopgaven i psykiatrisygehuset

Gennem årene har der også været rig mulighed for at videreudvikle sig fagligt. Blandt andet har Susanne taget en diplomuddannelse i administration.

Og selv om hun ikke har direkte patientkontakt i dagligdagen, så bidrager hun fortsat til kerneopgaven i sygehuset – særlig på Psykiatrisk Afdeling Odense, hvor hun har dialogen med afdelingsledelsen og funktionslederne omkring lønsystemer, ligesom hun har kontakten til medarbejderne, hvis de har spørgsmål omkring deres løn eller lønseddel.

- Og når medarbejderne får den hjælp, de skal bruge fra mig, så kan de i stedet bruge deres viden og energi på at hjælpe patienterne.

Til dagligt bor Susanne Jørgensen i Kolding, hvor hun elsker at bruge tid med sine to voksne sønner. Fødselsattensten siger 58 år, og ifølge hovedpersonen selv har hun mindst 10 år tilbage på arbejdsmarkedet.

- Jeg er glad hver dag, jeg går ind ad døren hernede, fordi jeg har nogle fantastiske kolleger, og jeg kan lide dét, jeg laver.      

Men selv om 40-års jubilaren altså fortsat har mod på udfordringer i arbejdslivet, så bliver den gamle drøm om at arbejde i en bank aldrig vækket til live igen.

- Det gør den ikke! Jeg har aldrig fortrudt mit valg et sekund, lyder det med et grin.

APPFWU01V