Skip til primært indhold

Årsrapport for Psykiatrisk Forskning 2021 er udkommet

Med lidt forsinkelse er vores Årsrapport for Psykiatrisk Forskning 2021 udkommet. I denne udgave finder du oversigt over det seneste års forskning lavet af forskere tilknyttet Psykiatrien i Region Syddanmark. Du finder også en række artikler, hvor forskere fortæller om deres aktuelle forskning. Anvendt forskning går igen på tværs af artiklerne i denne udgave - et fokus, vi som sygehus og universitetshospital altid vil bære med os.

Klip fra artiklerne

Vi har brikken der mangler

Side 6, Kim Mathiasen:

”Det er meget væsentligt for mig, at man starter med problemstillingen og derefter går videre med den tekniske udvikling. Den anden vej rundt dur ikke, det skaber barrierer og modstand i stedet.”

Forskning skal bruges i klinikken

Side 12, Anette Søgaard Nielsen

- Hvis man kigger på alkoholbehandlingen helt overordnet, så bliver den bedre og bedre. Vores bidrag er jo kun en lille brik i den sammenhæng. Men jeg tror også på, at den formidlingsindsats, vi gør parallelt med, har en stor betydning.

Pragmatik er vejen til mere personlig medicin

Side 16, Trine Munk Olsen:

”I psykiatrien og på andre sygdomsområder har vi en kompliceret og polygenetisk årsagssammenhæng. Så tanken om, at vi kan lave en gentest af patienten og dermed få en klar indikation på, hvilken medikamentel behandling, der kan have den ønskede effekt. Der er vi ikke kommet til endnu.”

Statistik er en afgørende brik

Side 24, Pia Veldt Larsen:

”I mit arbejdsliv har jeg samarbejdet med mange forskellige forskningsgrupper fra en lang række sundhedsvidenskabelige områder, og jeg er ret god til at stille dumme spørgsmål, der kan være med til at konkretisere eller udvikle forskerens projekt.”

Vi skylder vores patienter at få tvivlen ryddet af vejen

Side 39, Mikkel Højlund:

”Mens vi venter på, at der kommer bedre og mere sikre medicinske behandlinger, vil jeg gerne bidrage til at vi bruger de medicintyper, vi har på den bedst mulige måde, fordi vores løfte til patienterne er, at vi altid trøster, at vi ofte lindre, og at vi nogle gange helbreder.”

Nu med udviklingsrapport

Som noget nyt, er der bagerst i den denne udgave også tal og grafer, der beskriver, hvordan psykiatrisygehusets forskningsindsats placerer sig i forhold til de regionale forskningsmål. Læs mere om det i afsnittet Udviklingsrapport, som du finder på side 72.

Årsrapport for Psykiatrisk Forskning

Hent Årsrapport for Psykiatrisk forskning 2021 med det samme eller læs mere om vores årsrapporter og bestil tidligere versioner.

APPFWU02V