Skip til primært indhold

Mit Sygehus videokonsultationer

Videokonsultation er for alle, og giver dig mulighed for at mødes med din behandler over video. Find vejledninger til print og på video til Mit Sygehus appen. Tjek i god tid inden videokonsultationen, at du har installeret seneste version af appen Mit Sygehus.

Tjek appen

Hvis du vil deltage i en videokonsultation i Mit Sygehus via appen, anbefaler vi, at du i god tid inden videosamtalen tjekker, at du har installeret seneste version af appen.

Mulighed for alle for behandling over video

Videokonsultationer er for alle. Du aftaler med din behandler, hvordan videokonsultationer kan bruges i dit forløb. Videokonsultationer giver dig mulighed for at mødes og tale med din behandler over video. Det er en behandlingssamtale som alle andre og det kan bruges i netop den situation, hvor det giver mening for dig.

Fordele ved videokonsultation:

  • Behandling hjemme i vante rammer.
  • Ingen transport, så du nemmere kan passe din hverdag.
  • Ingen tid i et venteværelse.

Eksempler på samtaler over video

Videokonsultationer kan f.eks. være:

  • Mellem dine almindelige aftaler.
  • Erstatning for nogle af de aftaler, hvor du skal møde op hos os.
  • På dage, hvor det er svært at komme ud af døren.
  • I slutningen af dit behandlingsforløb for at lette overgangen.
  • Ved justering af din medicin.

Gode råd til videokonsultationen

Før en videokonsultation er det en god idé at sikre, at du:

  • Sidder alene og uforstyrret.
  • Undgår at sidde i modlys.
  • Sørger for bedst mulig internetdækning.
  • Bruger headset, så I får den bedste lyd.

iPad eller iPhone (iOS) instruktionsvideo til Mit Sygehus videokonsultation

Du er nødsaget til at acceptere alle cookies for at se indholdet

Smartphone eller tablet (Android) instruktionsvideo til Mit Sygehus videokonsultation

Du er nødsaget til at acceptere alle cookies for at se indholdet

Computer instruktionsvideo til Mit Sygehus videokonsultation

Du er nødsaget til at acceptere alle cookies for at se indholdet

APPFWU01V